Spiseliv SatchmoHyggelig cafe i Roskilde

Et rigtig hygggeligt, uformelt sted til den lille sult er Café Satchmo i Rosenhavestræde, en sidegade til gågaden. Her oser af feminin hygge og dufter af hjemmebagte kager. Kaffen er øko og fairtrade certificeret, og menuen står på enkle men gode ting som brunch, salat, toast eller en flad mad på lækkert brød med pålæg eller en god ost. Om sommeren kan man sidde ude i gårdhaven.  

Spiseliv SnekkenModerne italiensk køkken på havnen

Restaurant Snekken Trattoria har den bedste beliggenhed, hvis man vil følge livet på havnen i Roskilde. Den imponerende bygning, hvori restauranten har til huse, er en sand oplevelse at træde ind i. Her er mange meter til loftet og vinduerne, med udsigt til himmel og fjord, går fra gulv til loft. Maden er god italiensk trattoria mad samt pizza, som også kan nydes hele sommeren på den store terrasse, lidt hævet over havnen.

Spiseliv Restaurant UpstairsKlassisk og rustik hygge
Restaurant Upstairs er der en symphoni af klassiske danske, franske og italienske retter, både til frokost og aften. Alt er tilberedt med sæsonens friske råvarer. Mandag til lørdag mellem kl. 11 og 14 fåes også en varieret brunch-tallerken, udover det store Smørrebrødskort af hjemmelavede fristelser. Restauranten ligger i gågaden, ved Roskilde Domkirke og Rådhuset, på første sal med hyggelig og rustik indretning.


Picture

Steakhouse

I en stille baggård til Roskilde´s travle strøg ligger den dette hyggelige steak house med fritlæggende bjælker og loft til kip samt stor udeservering. Rib House er et moderne steakhouse, som specialiserer sig i saftige spareribs, burgere og store steaks, som er tilberedt på grill.

Spiseliv BronxSpis lækre burgere i Roskilde

Restaurant The Bronx Burger ligger på et hjørne af gågaden og Hestetorvet, som fører op til Roskilde station. Her hersker det amerikanske diner-køkken med en god variation af burger, heriblandt en vegetarisk version samt salater og drikkevarer som milkshakes, Dr. Pepper og Cane.

Picture

Familierestaurant i Byparken

Pipers Hus er åben alle dage fra morgen til aften. Huset ligger på en lige akse mellem vikingeskibsmuseet nede i havnen, Roskilde Domkirke og bymuseet blot et stenkast derfra, og lige bag hyttens tagskæg breder Roskildes gamle middelaldervolde sig i form af en frodig eng, der dyrkes om sommeren. Her bruges, så vidt det er muligt, lokale råvarer for at ramme smagen af Roskilde.