Noon har skabt en hybridkantine - et moderne svar på firmafrokostTopkokke udvikler det grønne køkken

Topkokke fra hele verden står bag udviklingen af menuerne, for at begejstre og forføre folk til at træffe et grønnere madvalg. Derfor er det essentielt at maden både er varierende og smager virkelig godt, så folk får lyst til at spise grønnere og det er lykkedes at opnå, at 50% af frokostvalget er grønt. Det betyder, at Noon sparer atmosfæren cirka en halv million kilo CO2 om året ifølge Concito´s beregninger. På Noons hjemmeside præsenteres løbende de Topkokke som har kreeret opskrifterne.

Noon har skabt en hybridkantine - et moderne svar på firmafrokost_1

Kan man så ikke få kød?

Noon har stadig mange som gerne vil have kød til deres frokost og det er helt okay, for som Direktør Carl Johan Paulsen siger; `der er jo ingen af os som får energi eller bliver begejstrede af en løftet pegefinger` Her har Noon så bare valgt kun at servere økologisk kød af hensyn til dyrevelfærd og kvalitet. Om det er kylling, okse, svinekød eller andet, så er det økologisk og der er et pænt udvalg, men selvfølgelig ikke fire hakkebøffer til hver eller syv forskellige slags pålæg hver dag. Noon har startet samarbejde med et stort økologisk landbrug i Litauen, som har græsfodret Angus kvæg gående - så det er herfra størstedelen af oksekødet kommer.

Noon har skabt en hybridkantine - et moderne svar på firmafrokost_4

Noon vokser ud af træladerne

Noon startede sit centrale køkken på BaneGaarden, i en af de renoverede trælader og har på under 2 år, gået fra at levere 250 måltider til 2500 måltider hver dag og er derfor i gang med at bygge et stort industrikøkken og bageri i et af de gamle pakhuse på Sundmolen i Nordhavn. Her bliver der plads til at have Noon´s centrale køkken, som leverer ud til virksomheder samt plads til at de omkringliggende virksomheders personale kan komme og spise frokost. Derudover, vil der ifølge aftale med By og Havn, være forskellige arrangementer i weekenderne, da de også har et brændende ønske om at udvikle Nordhavn med mere kulturliv.

Konceptet holder og udvides

”For et år siden startede Noon den første kantine i samarbejde med en københavnsk virksomhed, hvis mål var at samle sine medarbejdere til en god frokostoplevelse. Missionen var at skabe oplevelsen af at have en kantine, uden at være afhængig af én person eller et meget lille budget, og det lykkedes at kombinere Noon´s centrale køkken med at færdiggøre maden ude hos virksomheden af en Noon vært, som giver oplevelsen af at alt er lavet på stedet – et koncept hvor høj kvalitet kan replikeres. Samme model lancerede Noon i februar hos en anden virksomhed, og der er endnu flere på vej” fortæller Ida-Marie 

Noon har skabt en hybridkantine - et moderne svar på firmafrokost_6

Foto: De 4 stiftere; Katrine Velin, Karlos Ponte, Carl Johan Paulsen og Ida-Marie Banke André

Det hele startede med Noon, hvor drømmen var at gøre en stor forskel ved at vise, at det grønne køkken kan så meget mere og få folk til stille og roligt at tilvælge det grønne i højere grad. Kød af forskellig slags skulle der også være plads til, men al kød skulle være økologisk og baseret på god dyrevelfærd. Så det at Noon nu kan få godt oksekød af græsfodret kvæg fra et økologisk landbrug i Litauen giver nye muligheder, men missionen er stadig at den grønne del af frokostordningen skal vokse sig større igennem begejstring og frivillighed. Noon har skabt en sund forretning fra første dag og virksomheden har 10-doblet deres antal af kuverter fra 250 til 2500 på kun 2 år. Dette er bl.a. ved at fjerne flere ledelses- og driftslag fra strukturen og kunderne har én kontaktperson som sørger for at alt tilpasses løbende, udfra kundens behov. 

Selvom Noon er vokset ud af træladerne på BaneGaarden og en del af driften skal flytte til Nordhavn, slipper stifterne bag Noon ikke Københavns økologiske landsby. Her vil de stadig drive madboderne, selskabslokalerne og skabe nye events som samler de lokale og turister til uforglemmelige oplevelser i denne helt unikke oase tæt på det. Det kan virke som om BaneGaarden ligger væk fra det pulserende København, men her er kun få minutters gang fra Enghave- og Sydhavn Station et lille smut igennem tunellen fra Enghavevej.

Noon har skabt en hybridkantine - et moderne svar på firmafrokost_3

Hvem skal så komme til BaneGaarden

Det har Partner Ida Marie Banke André et klart svar på; "ALLE skal komme... BaneGaarden skal være til for alle. Et godt eksempel er, at den ene dag kommer der skolebørn på besøg for at lære om biodiversitet, bæredygtighed, fermentering, hønselort og kompost og den næste dag holder en stor international virksomhed et corporate event for mange hundrede mennesker" Så man kan opleve. at der er flere forskellige aktiviteter i gang, som blot er med til at skabe den spændende dynamik som findes på dette helt unikke sted BaneGaarden.

BaneGaarden afholder alt fra små festlige begivenheder som krebsegilder, aktiviteter for børn i efterårsferien, markeder, langbordsmiddage, julefrokoster, gløgg og æbleskiver, pop-up middage til stor firma festival med plads til 700 gæster. Man kan melde sig til aktiviteter eller bare komme ud og nyde madboderne, som laver lækre hverdagsretter til en halvtredser, spise brunch/frokost hos Perron, en dejlig middag i Sommerrestauranten som ligger i væksthuset for enden af den kringlede sti.