Restaurant Upstairs ligger på Rådhustorvet i Roskilde. Den centrale placering kommer både lokale gæster og turister til gode, der finder vej til restauranten. Upstairs ligger på første etage i et gammelt smukt hus på gågaden og sætter man pris på god smag og godt håndværk, er det trappetrinene værd.
Hos Restaurant Upstairs er der et udvalg af klassiske danske, franske og italienske retter. Konceptet er en frokost- og aftenrestaurant med forholdsvis få - men veltillavede retter. Alt er tilberedt fra bunden af friske sæson råvarer af høj kvalitet.
Smørrebrød til frokost er altid populært og hos Restaurant Upstairs er ingredienserne hjemmelavet. Her bliver marineret, stegt, kogt, paneret, syltet og bagt til glæde for gæsterne og personalet, som kan tilberede og servere med faglig stolthed.
Brunch-tallerken mandag til lørdag mellem kl. 11 og 14, der består af bl.a. fersk røget laks, røræg med bacon, cocktailpølser, yoghurt med friske bær og nødder, pålæg, oste, pandekager, frisk frugt, hjemmelavet marmelade og friskbagt brød.
Upstairs har mulighed for at afholde selskab op til 44 pers. i samme lokale i restauranten. Der er plads til i alt 74 siddende gæster. Menuen aftales i samråd med kokken, og ellers er der mulighed for brunchselskab og buffet, hvor et tag-selv-bord vil være arrangeret i et separat lokale. Upstairs er leveringsdygtige i alle former for mad (se hjemmeside) til en lang række arrangementer, der forgår ude af huset så som firma-arrangementer, 'den store dag', gæstebud og meget mere...