5 gode spisesteder i Køge_1

Spis smørrebrød i lille `Nyhavn`

Et stenkast fra Køge centrum, nær togstationen, ligger den hyggeligste gamle havn med gyngende både og historiske huse med fyldte terrasser hele sommeren, som får én til at tænke på Nyhavn. Her ligger Restaurant Jenners Dockside, hvor man kan nyde god mad til frokost og aften hele året. Dockside byder indenfor til herligt smørrebrød og lokale øl/snaps i frokosten og gode gedigne klassikere som wienerschnitzel, stegt flæsk, tournedos og stjerneskud til aften. Fra mandag til torsdag serveres Dagens Ret og alt sammen til meget rimelige priser.

Spiseliv DhabaIndisk streetfood ved Åen
I Torvebyen med udsigt til Åen i Køge by ligger Restaurant Dhaba - en indisk streetfood restaurant - hvor smagen er i fokus og maden serveres i rustikke skåle som delemad til bordet. Så her kan man virkelig gå på opdagelse i det store indiske køkken. Foran Dhaba er der god plads til at sidde ude når vejret tillader.

Spiseliv kaffekælderenKaffekælder med de smukkeste gårdhaver
Skal den virkelig have gas på kvalitet og håndværk, så må man ned forbi Kaffekælderen i Køge centrum. Her er boller og kager, lavet af de ypperste råvarer og frisklavet (helt fra bunden) hver morgen. Det koster måske lidt mere end gennemsnittet, men ifht hvad man får, er det billigt. Smag de populære kardemomme boller, rugbolle med god ost eller slagterens spegepølse eller bestil en brunch på forhånd, serveret med friskbrygget Kontra kaffe eller special te. 

5 gode spisesteder i Køge_2

Kulgrill din mad ved bordet

Grill din mad ved bordet i stilfulde omgivelser hos Restaurant Kulhuset nær Braunstein bryggeriet foran den gamle havn i Køge. Her er en bred variation af kød, også det mere eksotiske som frølår og krokodille, samt en frisklavet buffet af tilbehør. Har man ikke lyst at grille selv, gør kokken det gerne. Er man et større selskab og ønsker lidt privathed, kan dette også arrangeres. Dejlig stor terrasse foran med udsigt til den lille havn.

5 gode spisesteder i Køge_3

Fransk bistro med romantisk gårdhave
Et par trin ned fra en af Køges travle gågader, under Oddfellowgaardens selskabslokaler finder man den mest charmerende lille franske bistro ´Bistroen´ og tilmed en lille romantisk gårdhave, som er åben til frokost hele sommeren. Menuen skifter dagligt efter kokkens humør og dagens sæsonvarer. Her er god variation af retter i forrets størrelse, så man kan smage lidt af det hele og selvfølgelig gode fransk oste og vin.