Kulhuset byder indenfor i elegante omgivelser til en aften i kul grillens tegn eller til frokost med brunch. Restauranten ligger ved det gamle havnebassin i gå afstand til toget og Køge´s hyggelige bymidte.
Restaurant Kulhuset er et moderne steakhouse, hvor man kan grille sit udvalgte kød ad libitum eller få det grillet af kokken, og det er uanset om du ønsker en stor bøf eller smage forskellige typer kød fra okse, lam, kylling, kænguru, krokodille, frølår og fisk.
Bordene med kulgrill har god udsugning, så det er sjovt, hyggeligt og nærværende at sidde sammen med familie eller venner og stege sin mad. Børnene synes godt om at grille sine marshmellows efter maden. Al kød serveres på små fade og det brede sortiment af lækkert tilbehør er indbydende sat op på buffeten.
Hver lørdag og søndag er der stor brunchbuffet fra kl. 9 - 15, som kan nydes på terrassen foran de gyngende både når vejret tillader.
I indgangen til restauranten kan man taste sin nummerplade ind og parkere gratis.