6 gode steder at spise i Roskilde

27/5 2014
Opdateret 26/3 2018

 

Går turen til Roskilde? Her er seks gode restauranter og cafeer i Roskilde.

____________

Hyggelig cafe i Roskilde

Hyggelig cafe i Roskilde

Et rigtig hygggeligt, uformelt sted til den lille sult er Café Satchmo i Rosenhavestræde, en sidegade til gågaden. Her oser af feminin hygge og dufter af hjemmebagte kager. Kaffen er øko og fairtrade certificeret, og menuen står på enkle men gode ting som brunch, salat, toast eller en flad mad på lækkert brød med pålæg eller en god ost. Om sommeren kan man sidde ude i gårdhaven.
 

Café Satchmos profil på Spiseliv »

Moderne køkken i gågaden

Moderne køkken i gågaden

Restaurant Moehr er en intim hule med lækker indretning, rustikke træborde uden dug og en belysning, som lægger op til nærvær og hygge i stearinlysenes skær. Ambitionen er et spisested, som er usnobbet og helt nede på jorden, men hvor både mad og betjening er knivskarp. Restauranten har åbent både til formiddag, frokost og aften.

 

Moehrs profil på Spiseliv »

Klassisk og rustik hygge

Klassisk og rustik hygge

På Restaurant Upstairs er der en symphoni af klassiske danske, franske og italienske retter, både til frokost og aften. Alt er tilberedt med sæsonens friske råvarer. Mandag til lørdag mellem kl. 11 og 14 fåes også en varieret brunch-tallerken. Restaurant ligger i gågaden ved torvet på første sal med hyggelig og rustik indretning.

 

Restaurant Upstairss profil på Spiseliv »

Steakhouse

Steakhouse

I en stille baggård til Roskilde´s travle strøg ligger den dette hyggelige steak house med fritlæggende bjælker og loft til kip samt stor udeservering. Rib House er et moderne steakhouse, som specialiserer sig i saftige spareribs, burgere og store steaks, som er tilberedt på grill.

 

Rib House Roskildes profil på Spiseliv »

Spis sushi i Roskilde

Spis sushi i Roskilde

Wabiwabi ligger yderst centralt midt på Algade i Roskilde. Sushi-restauranten er indrettet i en moderne, minimalistisk men varm stil. Sushi-kokken fremtryller en meget smuk og vellavet sushi - der er lavet med sans for æstetik og er desuden skøn og smagfuld. Alt i alt en rigtig sanseoplevelse.

 

wabiwabis profil på Spiseliv »

Familierestaurant i Byparken

Familierestaurant i Byparken

Pipers Hus er åben alle dage fra morgen til aften. Huset ligger på en lige akse mellem vikingeskibsmuseet nede i havnen, Roskilde Domkirke og bymuseet blot et stenkast derfra, og lige bag hyttens tagskæg breder Roskildes gamle middelaldervolde sig i form af en frodig eng, der dyrkes om sommeren. Her bruges, så vidt det er muligt, lokale råvarer for at ramme smagen af Roskilde.

 

Pipers Huss profil på Spiseliv »

 

 

 

 

Nyhedsbrev

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra Spiseliv med inspiration til madoplevelser – ude og hjemme.