Gode restauranter på Strandvejen_13Rosé Rosé bistro & bar - Hellerup

Rosé Rosé - Bistro og Bar ligger i et højloftet lokale med glasloft og store lysekroner og indrettet i luksuriøs brasseriestil med behagelige stole. Henover sildebensparketten svæver tjenerne med tallerkener fyldt med franske klassikere som steak béarnaise, Moules frites og Croque Madame men også bistroen´s egne versioner af dansk smørrebrød til frokost. 

Udenfor langs den smukke bygning er der behagelige spisepladser og oppe på terrassen. Bliver solen for skarp eller luften for kølig, tændes varmelamperne og markiserne køres ud. 

Bistroens køkkenchef er Vincent Chaisy, en erfaren herre fra flere franske Michelin stjernede restauranter, som med stolt håndelag skaber de gode franske klassikere fra bunden, men dog med sin egen moderne fortolkning. 

LÆS MERE OM RESTAURANTEN OG BOOK BORD


Gode restauranter på Strandvejen_11

Brasserie Carl - Skodsborg

Hos Brasserie Carl rimer god service på godt værtsskab, hvilket viser sig i al tydelighed fra man træder ind ad døren til denne elegante perle på Strandvejen i Skodsborg. Den personlige kontakt og den rolige opmærksomhed skaber en atmosfære, hvor man straks føler sig velkommen, uanset om man kommer for en uformel frokost eller en aften med store fejringer. 

Man kan sidde på den skønne terrasse med udsigt havens mange urter og Øresund. Skulle vejret drille lidt, byder restaurantens store panorama vinduer på udsigten. 

I spidsen for køkkenet på Brasserie Carl står Bendix Laursen, som skaber retter med respekt for det enkle og det naturlige, med ambitionen om, at klassiske retter kan få nyt liv i en moderne fortolkning.

LÆS MERE OM RESTAURANTEN OG BOOK BORD 


Gode restauranter på Strandvejen_9Restaurant Charlottenlund Fortet
Spektakulær udsigt fra terrassen og restauranten, så her kan du nyde udsigten i al slags vejr. Restauranten er hyggelig indrettet i nordisk minimalistisk stil og naturens farver, som passer så smukt ind med vandet og den store himmel. Det åbne køkken giver en dejlig stemning, når man kan høre maden tilberedes og man kan glæde sig til smukt anrettet smørrebrød, frokostbord eller en aften med tastingmenu. Her er dejlig nemt at komme til og parkering ved indgangen. 
LÆS MERE OM RESTAURANTEN OG BOOK BORD 

Restaurant Trekosten

Restaurant Trekosten ligger alleryderst på molen ved Nivå Havn. Udsigten over Øresund er fænomenal, især hvis vejret er til at sidde på terrassen bag restauranten, hvor man praktisk talt sidder på molekanten. Herfra kan man se hele vejen til Hven, Sverige, Kronborg og Sletten. Inde fra restauranten er der også en god udsigt gennem de store panoramavinduer, og der er desuden mulighed for at sidde på terrassen foran restauranten, hvor der er mere læ. Trekostens stegte rødspætte tilberedt på Skagen-maner med tyttebær er meget populær, og hver onsdag hele året rundt serveres der wienerschnitzel med det hele.
LÆS MERE OM RESTAURANTEN OG BOOK BORD

Gode restauranter på Strandvejen_5

La Casa Rotonda

Rotunden ligger i Hellerup lige ved Tuborgvej og tæt på vandet. Det flotte højloftede rum er blevet til en skøn italiensk restaurant, dog også med dansk smørrebrød til frokost. La Casa Rotonda åbner allerede kl. 11 og har en dejligt udeområde med sol om formiddagen. Man er velkommen til alt fra en kop kaffe, glas vin til frokost, aften og take away. 
LÆS MERE OM TRATTORIAET OG BOOK BORD HER

Gode restauranter på Strandvejen

Rungsted Kro

Rungsted Kro ligger blot et stenkast fra vandet ved Rungsted Kyst. I stuerne i det gamle bindingsværkshus er der mulighed for at nyde nogle af de mest elskede retter fra det danske køkken. Særligt stolte er de her af wienerschnitzlen af paneret kalvekød, som serveres på helt klassisk manér med peberrod, citron og sardiner, brun sovs, brasede kartofler og ærter. En udødelig klassiker. Du kan også gå ombord i et rigt udvalg af smørrebrød og andre specialiteter fra det danske køkken. Hver dag laves en klassisk dagens ret, som det også er muligt at få som take-away. Så er aftensmaden klaret med et snuptag.  
LÆS MERE OM RESTAURANTEN OG BOOK BORD

SE FLERE GUIDES PÅ SPISELIV.DK