Det er sjældent, at hoteller formår at skabe et sted som både turister og lokale tiltrækkes af, ikke desto mindre er det præcis hvad Scandic har præsteret og når man har besøgt Level Six, så er man overbevist.
Level Six er en bar og restaurant med intimitet, varme og passion, hvilket mærkes i det man træder ud af elevatoren, går direkte ind i baren og mødes af et velkomment smil fra personalet, en flot kulisse af Københavns hustage, rammet ind af en smuk himmel. Indretningen er indbydende med lækre petroleumsblå velour sofaer med sorte marmorborde, barpladser hvor man lade sig friste af de mange gin fra lokale producenter, små intime spiseborde i en god blanding af messing kobber og træ, dertil komfortable stole af godt snedkerhåndværk samt en private dining stue i forlængelse af restauranten, kun adskilt af et florlet mørkt gardin, som dog giver en oplevelse af privathed.
Baren er fyldt med eksklusivitet med fokus på bæredygtighed og økologi. Bartenderne er dygtige og eksperimenterende med de mange forskellige flasker fra danske producenter, som tager gæsterne med på en rejse af nordiske smage toppet med bartender faglighed.
Restauranten´s menukort er fyldt med de lækreste snacks og småretter med stor smag. Smag f.eks. en frisk sachimi salat med Færørsk laks og goma dressing, rørt tartar af finsk okseinderlår med sennepskorn, kimchimayo, cherrytomat, springløg og fennikelchips eller toast med svampepuré, Grambogaard skinke og gammelknas. Og skyld gerne efter med herlige glas fra vinkortet.
Trænges der lidt frisk luft, så er det en tur ud på Level Six tagterrasse med den flotteste udsigt, hyggekroge inddelt af blomsterkrukker og afskærmning af glas, så udsigten kan nydes selvom man sidder ned. Tagterrassen er brugbar hele året, for i de kolde måneder er varmelamperne tændte og helt unikt har Level Six stillet smart overtøj til rådighed for sine gæster, så selv bare skuldre kan holdes varme.
Her i juletiden er det oplagt, at drikke af husets hjemmelavede gløgg og spise økologiske æbleskiver med tilbehør, alt imens man nyder udsigten i en af Level Six behagelige overfrakker.