København set fra vandet

København set fra vandet

Sabina
Spiseliv.dk

Redaktionen har været en tur ude at sejle med det stolte skib M/S Saga Queen. Der fik den set København fra en lidt anden vinkel akkompagneret af klavermusik og med følgeskab af rosastegt kalv og italiensk rødvin.

_________________

Der er sol over København denne tidlige aften i maj. Vi ankommer, to styks vaskeægte landkrabber, til restauantskibet Saga Queen, og bliver budt velkommen af et mellemstort opbud af søfolk i nypressede uniformsjakker med guldknapper og snore på skuldrene.

 

Aftenmyldretid over Knippelsbro

Udstyret med et glas velkomstdrink, ”Printemps, dejlig sommerlig på hyldeblomst og crémant” – vi springer over fristelser som Kir Royal eller et glas Tio Pepe – begiver vi os op på dækket. Eller taget, om man vil og alligevel ikke kender de korrekte maritime betegnelser. Herfra er der udsigt til aftenmyldretid over Knippelsbro på den ene side og Nordsjællands champagnedrikkende lavadel i sejlersko og polo’er på den anden, hvor Custom House ligger og emmer af marinastemning og dyr stil.

I højttaleren spiller stille klavermusik. Kanalrundfartsbådens turister vinker til os, vi vinker igen. Er det ikke det, en ægte søulk ville gøre?

 

Afgang

Fortøjningerne bliver kastet, og der tudes i hornet. Carlos, vores vært og skibets restaurantchef, overrækker menu- og vinkort.

Vi bestiller menuen ud for springvandet ved Amalienborg, og ved Kongeskibet bliver en lille appetizer serveret. ”Her har vi så dronningens skib,” siger Carlos, mens han slår ud med armen mod fotografens venstre side og serverer et par butterdejssnegle med champignon og parmaskinke fra højre.

Fra kortets udvalg af finere franske serveringer kombineret med lidt fra Spanien og lidt fra Italien, vælges gazpacho og dampet rødtunge i safran. Skt. Petersfisk med dampet spidskål og rosastegt kalv til hovedret. Ost, kage, créme brûlèe, bliver det til. Hvis det her var Titanic, rejste vi i hvert fald på første klasse.

"Solen er begyndt at gå ned, og det er tid til at vende næsen hjemad mod Havnegade. Det gyldne tårn i Tivoli fanger de sidste lave stråler over Kalvebod Brygge, mens folk skriger, og byen er smuk som aldrig før."

Iskiosken i Frihavnen

”Den første vin, jeg har valgt, er en dejlig Riesling fra New Zealand,” siger Carlos, mens vi sejler forbi Trekroner.  Vi smager på maden og lurer på folk, der står og kysser ved iskiosken i Frihavnen.

I østbassinet med de mange nye erhvervsejendomme af ekstraordinært arkitektonisk tilsnit og en meget moderne havfrue dekanterer Carlos vores rødvin. ”Jeg har valgt en rigtig god vin til jeres hovedret,” siger han og viser flasken frem. Barbera d’Asti fra ’05. Skønt.

Stemningen på skibet bliver bedre og bedre. Vi begynder at snakke lidt med nabobordet, et selskab af læger på visit fra Rusland, nogenlunde samtidig med, at fyrhuset ved Trekronerfortet bliver rundet. Für Elise spiller i højttalerne, mens det stolte skib svinger rundt og Carlos fortæller historier om ubåden ved militæranlægget på Holmen.

 

Langebro

”Her har vi så Langebro, og så er der ost,” siger Carlos. Solen er begyndt at gå ned, og det er tid til at vende næsen hjemad mod Havnegade. Det gyldne tårn i Tivoli fanger de sidste lave stråler over Kalvebod Brygge, mens folk skriger og byen er smuk som aldrig før.

Selv de blanke legoklodsfacader i Sydhavnen har noget helt særligt over sig denne aften.

 

Tilbage på land

Tilbage i Havnegade er lavadelen rykket indenfor, den smukke sommeraften er ved at blive til kold forårsnat. Der bliver sagt behørigt farvel og tak for i aften af det guldbeknappede mandskab.

Fortøjningerne er tilbage på plads, og landgangsbroen fører os sikkert ind på havnekajen efter tre timer til vands. Ikke specielt meget klogere på søfart men til gengæld med et helt nyt blik på vores by. København er virkelig smuk fra vandet. Og hvorfor så ikke få lidt at spise, mens man kigger?