Efter knap 10 års orlov fra varme dåseøl, mudder og fed musik er jeg tilbage på Dyrskuepladsen i Roskilde, som denne helt unikke uge om året vokser med godt 125.000 gæster, frivillige og mediefolk.
Min interesse for mad, fotografi og livemusik fordeler sig næsten ligeligt, så det var med et kæmpesmil på læben, da akkrediteringen faldt på plads.
Musikprogrammet var i mine øjne meget skuffende, måske lidt for sikkert? Men somme tider skal man smide sin forudindtagethed over bord, overgive sig, lytte, smage og forhåbentlig blive rigere på oplevelser. Og der var da heldigvis store øjeblikke iblandt.
Jeg er her sammen med min tro følgesvend og bedste ven, Tejs Poppe, hvis festivalerfaring er både større og mere up-to-date end min. Tejs har hjulpet mig med at smage, dufte, grine, lytte og være min bedste assistent til dato. Føler mig meget heldig.
Undersøgelser viser, at en festivalgæst i gennemsnit bruger 4.700 kroner, eller det man må betegne en smule over, hvad dagens SU tilbyder. Med så mange købestærke festivalgængere må man også forvente, at det gastronomiske niveau ligger over det, som jeg oplevede for 10 år siden.
Og det gjorde det. Dengang var der ikke fokus på økologi, bæredygtighed og klimavenlig CO2-besparende gastronomi, som vi oplever i dag. Desuden tilbyder alle boder mindst én vegetarret. Jeg kan dog hurtigt afsløre, at denne artikel ikke kommer nærmere ind på dette område. Jeg er kød-mand.
Succesen skyldes formentlig, at maden på Roskilde er skabt ud fra fundamentale principper, som inspiration, innovation og nytænkning. Noget, vi alle kan være stolte over og glade for.
Når varm papvin smager fantastisk
På mange måder synes jeg sagtens mad og musik kan sammenlignes. Begge dele skal være i stand til at overraske, glæde og af høj kvalitet. Og være nyskabende og provokerende for at skabe nye traditioner.
F.eks. tvivler jeg på, at vi for 10 år siden kunne opleve en dansk popprinsesse i prime time på Orange lørdag nat kl.02, som det skete, da hele Danmarks Medina gæsteoptrådte foran 60.000 – der festede til rytmerne af den canadiske top-producer Deadmau5.
Jeg ønsker ikke en gastronomisk borgerkrig, hvor det handler om, at vi alle skal spise med sølvbestik og drikke rødvin af de helt rigtige glas. Der skal stadig være plads til den klassiske stadiumplatte og den meget varme papvin, som jo smager helt fantastisk foran Orange scene til lyden af Iron Maiden og duften af ko-møg.
Det glæder mig, at madens kvalitet var høj og udvalg stort - og at prisen faktisk ikke er fulgt med op. Det drejer sig stadig om en musikfestival, hvor der serveres op mod tre millioner måltider på de få dage, og at mange først får skiftet til rent undertøj – når de igen er hjemme hos mor.
Ingen skamstegt shishkebab
Fra sidst jeg var på festival i 2001 husker jeg, at “Skiburgeren” og “Dixieburgeren” var noget af det bedste. I den sløje ende lå en dressing-voldtaget skamstegt shishkebab. Den findes muligvis stadig, men vi styrede pænt uden om. Det må vente til efter Roskilde, når vi skal have lidt hurtigt natmad på vej hjem ad Nørrebrogade. Her er der så meget mere at vælge imellem.
For mit vedkommende startede festivalen torsdag, dog med lidt udfordringer med en bil, som skulle hentes midt i en ellers rigtig fed Chase&Status koncert.
Roskilde Festivals bedste burger
På den gastronomiske front lagde vi hårdt fra land i jagten på festivalens bedste eller mest inspirerende måltid. I tro Roskildetradition gik vi efter at finde “burgeren”.
En titel, som i mange år er gået til “Dixieburgeren”, og tilbydes af KFUM's Boldklub, Roskilde.
Dixieburgeren er opkaldt efter “Dixie jazzen” - en multietnisk kulturel udvikling fra New Orleans. Netop multietnisk passer ret godt på Roskilde Festivalens publikum anno 2011. Dixieburgeren består frem for alt af en velsmagende, veltilberedt bøf af oksekød i en udmærket herrestørrelse på ca. 250 g. Ydermere består den af en hjemmelavet burgerbolle og dejlige stærke jalapenõs og salsa. I øvrigt begriber jeg stadig ikke, hvorfor andre stadig vælger den kedelige supermarkedsbolle, som smuldrer før man når at sige “BØH” til den.
Alt i alt en rigtig god oplevelse, maven sagde “yum yum” - jeg er slet ikke i tvivl om, at dette stadig er festivalens bedste burger – i hvert fald blandt det betragtelige udvalg, jeg smagte. Stærkt forfulgt bliver den af Skiklubbens “Snowboard burger” på andenpladsen og “Timeout burgeren” på trediepladsen.
Brunch
