Osted Kro

Osted Kro er en af Sjællands ældste og privilegerede kroer. Bjarne Storm som har stået i spidsen for kroen i 30 år, ved hvordan en Gammeldags Andesteg skal tilberedes med alt hvad der hører sig til. Osted kro fejrer Mortens aften fredag den 7. november med Musik og Dans og igen mandag den 10. november.  

Herthadalen

For enden af Danmarks længste allé, som er en del af Ledreborg Slot, ligger Herthadalen. De smukke lokaler, som alle har egen terrasse med udsigt over Knapsø danner rammen om Mortens aften med en dansk Gås på menuen.  

Støvlet Katrines Hus

Støvlet Katrine blev efter en flirt med kongen forvist til Sorø, hvor hun boede i det hus, der i dag er opkaldt efter hende. Det smukke hus er åbent for madglade gæster, også når der er And på menuen.  

Fortet

Fortet Cafe & Restaurant ligger lige ved Mosede Fortet. Fortets formål er at forhindre en fjendtlig landgang ved Køge Bugt. Så her kan man trygt nyde Mortens aften bag de store vinduer med udsigt over Køge Bugt. 

Madam Sprunck

Madam Sprunck er velkendt navn i Helsingør, beliggende i de små forhistoriske stræder, tæt på havnen. Den rustikke restaurant med levende lys giver en unik stemning når mørket falder på.

Hotel Maribo Søpark

Maribo Søpark er store tilhængere af at holde fast i de danske traditioner. Så kom og oplev den fantastiske amosfære, den skønne udsigt over Maribo Søndersø og, ikke mindst en udsøgt, dog stadig traditionel Mortens Aftens 3 retters menu.