Picture

FF Aarhus

I de smukke lokaler der gemmer sig bag Hotel Ferdinand ved åen i Aarhus kan man nyde lækre og enkelte retter sammen med skønne drinks, som FF bedst beskriver som casual eating og social drinking. Her nyder man cocktails til maden, som er afstemt efter hinanden. Den afslappede stemning, skaber en atmosfærisk tryghed, som understreget af dæmpet belysning og musik i højtalerne.
Her er det muligt at leje et lokale med egen DJ, så festen kan fortsætte til den lyse morgen.

Picture

CANBlau

Bar Plata i Aarhus tager dig med rundt på en fortryllende rejse i et smagsunivers inden for gin og rom fra hele verden. Den kendte tapas restaurant CANBlau har i år åbnet Bar Plata, som har indgang direkte fra restauranten. Den nye gin- og rom-bar er det perfekte sted at besøge inden eller efter et besøg hos CANBlau. En kold efterårsdag passer en ren rom sig eller en cocktail lavet på samme rigtig godt, her får man varmen og i løbet af efteråret vil det være muligt at komme til romsmagning, hvor man ud over at smage, lærer meget om denne fortryllende gyldne drik.
Bar Plata holder åbent torsdag, fredag og lørdag, det er muligt at reserverer lokalerne til arrangementer de andre dage. 

Picture

Dalle Valle Aarhus

I centrum af Aarhus øverst i Bruuns Galleri finder man Dalle Valle. Her bydes man velkommen af en summende stemning og store lyse lokaler med udsigt over Aarhus.
Dalle Valle er særligt kendt for deres store buffet med danske og italienske retter. Her er noget for enhver smag og et stort udvalg af retter, man kan vælge imellem.
Dalle Valle har et fristende cocktailkort, her får man hver aften fra kl. 20.00 to cocktails for 100 kr.  

Picture

Heidi's Bier Bar

Tankerne fører en til koldere himmelstrøg, når man besøger Heidi’s Bier Bar i Aarhus. Her er stemningen og indretningen som en afterskibar i Tyrol. Øllene er store, stemningen er fantastisk og man må danse på bordene. Her finder man også et cocktailkort og her er ligeledes mulighed for at afholde selskaber på Heidi's Bier Bar, hvor maden leveres fra Anton & Heidi, der fx kan traktere med en tysk buffet eller noget mere traditionelt.

Picture

Brasserie Underhuset

Midt på byens torv i Silkeborg ligger Brasserie Underhuset, her finder man den dejligste fortovsrestaurant, pub og brasserie. Hver fredag og lørdag mikses der klassiske cocktails, som kan nydes til det dansk franske køkken. Brasseriet er hyggelig og intim med en frankofil stemning, og her serveres der fra det store menukort, som har skiftende retter hver måned.
På 1. sal har Underhuset to attraktive selskabslokaler, som benyttes flittigt til fester og forretningsmøder.

Picture

Underground

I Esbjerg ligger der i kælderen under Hotel Brittania, den meget populære pub Underground. Her er der livemusik, dans og en velforsynet bar, med gode drinks på menukortet.
Underground er Esbjergs eneste kælderrestaurant med live musik hele fem dage om ugen. Fra tirsdag til lørdag underholder musikere fra hele Danmark med blues, jazz, rock eller ballader.
Undergrounds historie går helt tilbage til 70´erne, og er stadig et af Esbjergs mest populære steder for en god aften og nat.