_____________________

Der er en overrepræsentation af mænd bænket omkring de smukt dækkede runde borde. Mange er i deres bedste alder, veloplagte og klædt i pænt tøj. Hvide orkideer i vaser, kunst på væggene, højt til loftet.

Alligevel er det ord som ’havnemole’, ’gazebind’ og ’hår på brystet’ som flyver gennem luften. Vi er nemlig til whiskymiddag med Juul’s Vin & Spiritus. Eksperimentet er: Passer whisky til mad?

 

Blød, rund og frugtig

Første whisky på menuen er en gammel sag, men det skal man ikke lade sig snyde af. Bunnahabhain 1979 ’Flying Pirate’ er blød, rund, karamelagtig og frugtig. Sidemanden bøjer sig ind over whiskynovicen – mig – og forklarer pædagogisk om, hvordan man kan afstemme smagen med et par dråber vand. ”Mærk hvordan duften udvikler sig.” Han har ret.

Maden bæres ind. Grillet marineret tun med ingefær og frisk mango er helt klart godt tænkt. Smagsnuancerne passer med whisky’en men bliver desværre overdøvet af dens kraft og alkohol. Så går det bedre med det soyamarinerede oksekød med Kimchi, hvor salt og stærke smage faktisk hæver whisky’en op på et højere niveau. Gør den mere frisk og læskende.

Foie gras og Glen Mhor

Anden ret er foie gras terrin med abrikos. Hertil serveres en Glen Mhor fra 1976. ”Sådan en der ikke kan fornærme nogen,” er der enighed om bordet rundt. Det skal ikke forstås udpræget positivt.

Matchet til den fede foie gras er til gengæld fremragende. Den relativt neutrale whisky har fedme, vanille og sødme i næsen fra malten og de Bourbonfade, som har ageret vært igennem mange lange lagringsår.

”Det tør man næsten godt prøve derhjemme,” bliver der sagt.

'”Nok den mest røgede whisky, som nogensinde er kommet til Danmark,” bliver der sagt om Ardbeg Supernova’en, der indeholder 58,9% alkohol. Det vil jeg gerne tro.'

Vildsvin og sherryfade

Vi fortsætter til hovedretten, og et par whiskyer mere bliver hældt op. Stemningen er ved at være ret hyggelig. Det er trods alt ren alkohol på omkring de 50%, vi sidder og drikker.

Men vandene skilles. For den Highland Park fra 1970, vi netop har fået skænket, får bordet rundt de helt store superlativer frem. ”Det er en udsøgt gammel sag med en god, massiv, kødfuld sherrykarakter,” siger værten fra Juul’s. Og folk er enige. Men er det nu også klogt at spise mad til så prægtig en sag?

”Den skal nydes alene,”
mener nogle. Mens andre mener, at whisky’ens toner af svesker, rosiner og karamel ”fungerer overraskende godt til maden. Det løfter ligesom maden op.”

Jeg er enig med de sidste. Men jeg kendte jo heller ikke lige de der Gordon og McPhail, som efter sigende har aftappet drikken.

 

Røgis og røget maltwhisky

Desserten er igen tænkt rigtig godt i forhold til whisky’erne. Og igen er det oplagte match slet ikke så godt som det mindre oplagte. Den voldsomt røgede 14-ås Longrow skurrer fælt med den ligeledes voldsomt røgprægede servering af chokoladekage, svesker og røget vanilleis.

Den særdeles elegante, frugtige Benrinnes fra 1974 går det langt bedre med. ”Det slår portvin til is med flere længder,” bliver der sagt. Jeg ved ikke, om jeg lige ville vælge portvin til is under nogen omstændigheder, men dejligt er det her.

 

Kaffe, chokolade og en fæl satan

Aftenen rundes af med et velkendt succesmatch: Whisky, kaffe og mørk chokolade. På bordet kommer nok en af verdens dyreste chokolader, Scharffen Berger, i grove stykker. Hertil en fæl satan for den utrænede whiskydrikker. ”Nok den mest røgede whisky, som nogensinde er kommet til Danmark,” bliver der sagt om Ardbeg Supernova’en, der indeholder 58,9% alkohol. Det vil jeg gerne tro.

Mine mere whiskyvante medsmagere sidder med salige smil bordet rundt. ”Hvis jeg kun skulle drikke én whisky resten af mit liv, så skulle det være den her,” siger min bordherres kone. En dame, som har smagt ikke så få af de dyre, ravgule dråber.

Bestillingslisterne bliver sendt rundt. Der bliver sagt tak for i aften og butikken har længe åbent i morgen, hvis I har fået lyst til mere whisky i skabet.

Evaluering rundt om bordet. Vil vi prøve os med whisky og mad sammen igen?
 
Jeg vil gerne. Det kan godt være, aftenens prøvelser udi disciplinen mad-whisky sammensætning ikke har ramt de helt klare, oplagte toner sammensætningsmæssigt. Men interessant, det er det. Og faktisk også ganske forfriskende.