Har du savnet Storms Pakhus? Så er der godt nyt: onsdag den 16. februar åbner Storms Pakhus nemlig igen. Og der er masser at se frem til.
”Der må ikke være nogen tvivl om, at vi glæder os til at byde alle velkommen til den femte sæson her i Storms Pakhus,” fortæller Helene Marie Ottosen, Kommunikations- og eventchef hos Storms Pakhus.
”Derfor har vi også sammensat et ambitiøst åbningsprogram fra onsdag den 16. februar til søndag den 20. februar med aktiviteter for både børn og voksne. Børn og barnlige sjæle kan bl.a. deltage i sange og fortællinger med Katrine Bille fra Ramasjang og gratis perle- og småkageværksteder. De voksne kan derimod glæde sig til alt fra champagne-yoga til Dj’s, koncerter med bl.a. popduoen Back to Back og uddelingen af masser af gratis øl.”
Pakhuset har fået et helt nyt legeområde
Det er ikke tilfældigt, at der i år er særligt fokus på børnene i åbningsprogrammet. Storms Pakhus har nemlig brugt nedlukningen til at bygge et helt nyt legeområde til børnene i den hal, som de kalder ”Hal 3”.
”Vi får besøg af rigtig mange børnefamilier, hvilket vi er meget glade for. Derfor vil vi gerne allokere et område her i Pakhuset udelukkende til børnene med legeplads, sikkerhedsunderlag og masser af sjov,” fortæller Helene Marie Ottosen.
Udover et helt nyt legeområde har Storms Pakhus også brugt nedlukningen til at give Storms Pakhus et ordentligt ansigtsløft med spandevis af maling, lys og lamper.

Åbning af 2 helt nye madboder
Storms Pakhus byder på både street food og en bred vifte af events i det 6000 m2 store pakhus.
Når Storms Pakhus åbner igen, kan gæsterne desuden glæde sig til et kulinarisk gensyn med mange af de gamle kendinge – og to helt nye bekendtskaber.
Chopped bliver den første madbod i Storms Pakhus, der udelukkende serverer middagssalater, endda virkelig farverige og smagfulde af slagsen.
Umashi Street Food har specialiseret sig i at lave japansk sushi med friske råvarer. Det gør de efterhånden så godt, at de nu har mod på at åbne en madbod i Storms Pakhus.
Der er i alt 18 madboder at vælge imellem i Storms Pakhus. Du kan altså vælge alt fra burger og pizza til pita, falafler og sushi. Der er med andre ord noget for enhver smag.
Dét skal du glæde dig til
Storms Pakhus er kendt for sine mange fede events og 2022 bliver som sagt ingen undtagelse. Du kan se hele åbningsprogrammet på deres Facebook-side og få et lille sneek peak her:
Åbningsprogram:
ONSDAG D. 16
Kl. 11.00 - Vi deler gratis balloner ud til alle børnene
Kl. 11.00 – 16.00: Gratis perleværksted for børn og barnlige sjæle
Kl. 14.00 – 16.00: Tattoo: få en gratis glimmer-tattoo
Kl. 16.00 - Sange og fortællinger med Katrine Bille fra Ramasjang
TORSDAG D. 17
Kl. 11.00 – 16.00: Gratis perleværksted for børn og barnlige sjæle
Kl. 16.00: Dj’s fra kl. 16 i Hal 1
Kl. 17.00 – 18.00: Champagne-Yoga: Få 2 glas champagne, mens vi dyrker yoga. Pris. 99 kr.
FREDAG D. 18
Kl. 11.00 – 16.00: Gratis perleværksted for børn og barnlige sjæle
Kl. 15.00: Uddeling af en hel palle gratis øl. Vores DJ sørger for den gode stemning
Kl. 21.00: Gratis koncert med Back to Back
LØRDAG D. 19
Kl. 11.00 – 16.00: Småkageværksted: kom og pynt småkager med glasur og krymmel
Kl. 21.30: Gratis koncert med Johnson
Kl. 22.00: Gratis koncert med Yo Johnny
Kl. 23.00: Storms Pakhus deler 200 gratis Vodka Red Bulls ud
Kl. 22.30 – 02.00: DJ, lys og discokugler
SØNDAG D. 20
Kl. 12.00 – 17.00:
Én af vinderne fra Lego Masters bygger Lego med børnene (min. 9 år). Husk at hente din billet til Lego-workshop.