Tiramisu er en af de mest populære desserter verden over og kan få hjertet til at banke hurtigere hos de fleste, der har en sød tand. Nu lancerer Baileys den kendte dessertklassiker på flaske samtidig med, at efteråret sætter ind, og vi skifter fortovscaféer og byens parker ud med hjemmehygge og uldne sokker.

Den nye variant består af Baileys Irish Cream, mascarpone, espresso og et strejf af chokolade. Det nyeste medlem af Baileys-familien fungerer uanset, om du nyder den helt simpelt med en isklump, i gode venners lag, pakket varmt ind i et tæppe på sofaen eller som en ny og anderledes dessert, når du holder middagsselskab derhjemme. Baileys Tiramisu passer nemlig til de flestes smagsløg.

Udover den klassiske servering med en isklump, kan Baileys Tiramisu Limited Edition også med fordel bruges til at forfine forskellige bageopskrifter og ikke mindst til at lave fantastiske efterårscocktails. For eksempel den her cremede Baileys Tiramisu Martini.

Baileys Tiramisu kan købes i de fleste dagligdagsbutikker og koster 149 kr.

DET SKAL DU BRUGE

50 ml Baileys Tiramisu

25 ml vodka

Flødeskum

Kakaopulver

Is

SÅDAN GØR DU

1. Kom Baileys Tiramisu og vodka i en shaker, fyldt den med is, og ryst kraftigt i cirka 10 sekunder.

2. Si nu cocktailen over i et cocktailglas uden is, og pynt til sidst med flødeskum og lidt kakaopulver på toppen.