Michael Olsen er flyttet til Nyhavnskroen, hvor han siden årsskiftet har været restauratør. Den nyslåede krofatter er gammel i gårde i den københavnske restaurationsbranche. Senest 15 års erfaring fra Skindbuksen viser CV’et. Her fik han pustet nyt liv i de døende gløder – og støvet huspianoet af, så atmosfæren emmede af brun beværtning, ølskum, klirrende snapseglas og fællessang.

Mens København blev et internationalt, gastronomisk mekka, der ragede Michelin-stjerner til byen, forblev Skindbuksen en uhøjtidelig tidslomme, der hyldede de danske, socialdemokratiske værdier langs træbordene. Her var plads til alle; fra træsko til laksko, fortæller Michael Olsen, da Spiseliv sætter ham i stævne til en snak om værtskab på hans nye adresse i Nyhavn, mens Kim Larsen flyder ud af højtalerne.

På Nyhavnskroen vil han genskabe den livlige stemning, han efterlod sig på Skindbuksen, da nye ejere overtog stedet. Men hvordan skaber man egentlig et sted, hvor folk bramfrit rejser sig i kor og – høj som lav – synger med på Kvinde Min?

”Stemningen skabes i bund og grund af personalet. Personalets måde at håndtere gæsterne på, så de føler sig velkomne, er simpelthen min spidskompetence. Jeg er jo tilhænger af min fars gamle skole, hvor man opvarter gæsterne – og serverer man traditionel dansk mad og hælder snaps på dem – så skaber du en rede, hvor tiden står stille, hvor roen stadig hersker og man kan være sig selv,” fortæller Olsen entusiastisk.

”Du kan få SU-piger ned til 110 kroner i timen og det fungerer måske også nogle steder. Men engang imellem skulle restauranterne måske også kigge efter de uddannede tjenere – som der er stor mangel på i branchen – og så sætte pris på deres værtskab og håndværk. De skaber fantastiske aftener for gæsterne.”
 

Vi har det dejligt sammen
Gæster skal altid behandles ens – med ærlighed og kærlighed – og så må man sgu ikke snyde eller bondefange folk, siger Michael Olsen. Mantraet i hans værtskab er; hellere lave 10 små, gode handler, end en stor, dårlig handel.

”Når du opfører dig ordentligt, kommer gæsterne væltende, jo. Det er jo fordi, vi har det sjovt sammen. Er det ikke det, det går ud på? Og det gælder alle folk i alle aldre. Det kan godt være, vi er forskellige, men vi kan stadig samles om Kim Larsen, John Mogensen og Elvis Presley. Og hvorfor? Jeg har sgu ikke det endegyldige svar på det – men vi har det i hvert fald dejligt sammen.”

I den lystige talestrøm opstår sprogblomster, pludseligt indskudte historier og masser af stikkende bemærkninger i et væld. Det er den konsekvente og kærlige omgangstone, som gennem tiden har givet ham en fast skare af gæster, som nu følger ham over i det nye kroeventyr i Nyhavn.

 

Michael var Skindbuksen
Spørger man Michael Olsen, hvordan han selv vil beskrive sig som vært, så svarer han ikke. I stedet hiver han en gæst over, Kirsten, og så kan hun svare. Imens går Olsen sin vej og opvarter andre af Nyhavnskroens gæster.

”Hvilken vært Michael er? Han er den ultimative vært. Servicen går langt udover alt, hvad jeg har oplevet andre steder. Michael er så serviceminded. Han er hele tiden på kunderne og sørger for, at de får alt hvad de har lyst til. Det er fantastisk service og så er han altid munter. Man føler sig i allerhøjeste grad velkommen,” siger hun.

Næsten 10.000 følgere på de sociale medier taler sit tydelige sprog om den popularitet, som Michael Olsen opbyggede på Skindbuksen – og en stor del har tilkendegivet, at de fremover følger restauratøren ned i Nyhavn.

Kirsten er en af de gæster, som med glæde slår vejen forbi Nyhavnskroen, hvor krofatteren, Hr. Olsen, nu huserer. ”Michael var Skindbuksen,” siger hun. Hun har denne dag fået sin første frokost på Nyhavnskroen. Og hun har netop booket bord til den efterfølgende søndag og allerede plottet tre reservationer ind i december måned, fortæller hun.

Ny tidslomme
På Nyhavnskroen hænger gamle platter på væggene, der er dækket med grønne duge, lysestager og snapseglas på bordene. Det er en anden tidslomme – som mormors gamle spisestue – den muntre restauratør nu bestyrer.

Men opskriften er den samme som på Skindbuksen, for Michael Olsen og Skindbuksen var et alen af samme stykke. Livlighed, ærlighed og munterhed søbet ind i stride strømme af snaps, traditionel dansk mad og socialdemokratisk lighed, hvor samfundets skæve og snorlige eksistenser mødtes om klaveret, skålede med sidemanden og sang med på folkekære melodier.