Egentlig handlede det om praktik, familieliv og økonomi, da Jacob Burmølle- Jensen måtte flytte til Odense fra København, hvor han indtil da havde arbejdet på succesrestauranterne Naert og Kadeau. ”Vi havde fået os et lille barn og ville gerne skabe os et ordenligt hjem, men det var bare helt umuligt at finde en lejlighed i hovedstaden”, siger Jacob. I dag er han køkkenchef på Vår, der udgør et af de gastronomiske fyrtårne i Odense.

Jacobs forældre boede allerede i Odense, og derfor faldt det også lettere at tage den store beslutning at flytte til byen, der i mange år er blevet kaldt landets største provinsby. Men en bølge af optimisme og kreativitet er ved at ændre dette adelsmærke, og restaurantlivet boomer. Jacob tilskriver især succesen den helt særlige fynske venlighed, som gjorde det væsentligt lettere for ham at etablere sig end først antaget:

”Jeg kom fra et København, hvor tingene bare drønede afsted, og hvor et stort segment af restaurantgæsterne gik ud at spise for at opleve det nye og det trendy. Det var lidt som om de havde en lille bog, hvori de skulle sætte kryds udfor det og det sted. I Odense er det meget enklere. Her går folk ud for at spise godt. Og både branchen og gæsterne er meget ærlige.”

Som køkkenchef i en ambitiøs restaurant, der også vil overraske og udfordre, har han intet imod at se de mere etablerede restaurantkæder fra Aarhus og København flytte ind:

”Det synes jeg er fantastisk – jo større et udvalg folk har, jo bedre. Jeg ved godt at Odense allerede har et markant antal restauranter i forhold til befolkning, men så længe man har noget oprigtigt på hjerte, kan man komme langt her”, fortæller Jacob.
 

Københavnerne kommer

Der er i løbet af de sidste 3 år blevet skrevet en del om Odenses vækst indenfor oplevelsesøkonomien – udviklingen er gået hånd i hånd med genopdagelsen af de lokale, nordiske råvarer og Danmarks frodige jord. Pludselig skyder der restauranter op i alle landsdele, og danskerne bliver mere og mere vant til at gå ud. Fyn og Odense er ingen undtagelse, og de gode toner har skabt en domino-effekt, hvor restauratører, der ellers har haft base andet sted, forsøger sig i det fynske.

En af dem er pizza-elskeren Gorm Wisweh, der er blevet landskendt for sine ultratynde pizzaer toppet med både italiensk og lokalt fyld. Han har efterhånden flere pizza-steder i København men åbnede i sommers sin første pizza-filial på Amfipladsen i hjertet af Odense:

”Jamen jeg er kommet på Fyn siden min barndom, hvor jeg holdt ferie rundt omkring på øen. Jeg føler mig hjemme der, og så fik jeg nys om den rivende udvikling, som Odense er inde i. Den ville jeg gerne være en del af, og vi begyndte at lede efter den perfekte location. Den fandt vi til sidst i de utrolig smukke omgivelser i forbindelse med Brandts, hvor de tunge loftsbjælker og hele stemningen bare passer perfekt til vores italienske hyggestemning”, siger Gorm.

 

Gorm havde indtil for nyligt anset Fyn som værende et sted, hvor man spiste rigtig godt, men helst udenfor Odense: ”Jeg er kæmpe fan af både Falsled Kro og Rudolf Mathis i Kerteminde. Fyn kan noget med sine råvarer og sine spisedestinationer, der ligger i de skønneste landskaber. Men nu er man begyndt at trække ind til byen, og vi vil meget gerne være med på den bølge”, forsikrer han.

Gorm satser også på de lokale råvarer i sin Odense-filial og vil derfor have pizza’er der har direkte forbindelse med den fynske jord på menuen – som for eksempel pizzaen ’Lissners Lam’, der er toppet med sydfynsk lammesalami, mozzarella, knoldselleri som puré og crudité, cherrytomat, æble, rosmarin og rucola.

Indfødt, tilfreds og Mmoks

Mads Friis Nielsen kommer selv fra Fyn – han er udlært på Munkebro Kro og mmoks, hvor han nu er køkkenchef, og mmoks er af mange gourmeter blevet udråbt til et af byens mest spændende spisesteder. Her kan man godt finde på at eksperimentere med tang og stegt fiskeskind og lave frække kombinationer a la noma. Han er ikke sikker på, at han ville have turdet at åbne en restaurant i Odense for bare 15 år siden:

”Det ville jeg nok have tøvet med. På den anden side er jeg glad for at kunne være med på en opadgående bølge, og jeg nyder virkelig at arbejde med mad her i Odense. På Fyn kender de fleste kokke hinanden, og vi anser hinanden mere som kolleger end konkurrenter. Vi vil bare så gerne det her, både for Odenses og de spisende skyld, så vi støtter og hjælper hinanden”, siger han.