Hos Fischer er også navnet på David Fischers pastaværtshus beliggende på Victor Borges Plads, Østerbro, København. Her fra den gamle Erlends Pub har David siden efteråret 2008 serveret pasta (men også andre ting) for de sultne, som man kun sjældent – om nogensinde? – har smagt det i København hidtil. 'Cacio e pepe' må efterhånden betegnes som en David-klassiker, i København altså, og selv om den lyder helt utrolig simpel (linguine, smør, parmesan, pecorino, masser af sort peber), så er det ikke andre end David selv, der formår at få den lige præcis så cremet og velbalanceret både i smag og konsistens, og altid uden at osten bliver 'lang'. Den og mange andre pastaretter, der gennem tiden er optrådt på hans menukort, finder du nu opskriften på i hans nye kogebog. Men vi skal lige skrive lidt mere om Davids sted, pastaværtshuset, inden vi tager hul på kogebogen.
Trattoria møder værtshus
At han har kaldt sin restaurant for et pastaværtshus er selvfølgelig ikke tilfældigt. For det første er han flyttet ind i et gammelt værtshus, som selvfølgelig har fået en kærlig hånd, men som ikke er blevet ændret nævneværdigt. Men værthusnavnet siger også noget grundlæggende om hele stilen hos David. Det er afslappede omgivelser, der er plads til alle, børn såvel som voksen, ingen er for fine eller for lidt fine til at være med, og uanset hvor propfyldt der er i restauranten, så er der ro på, fordi sådan er det bare med David. Og når man har spist sine tre udsøgte retter, så kan man suse i kælderen og slutte af med et slag billard. Det sjove er på en måde, at hvis han lavet fuldkommen den samme mad, men serveret på designertallerkner og hvid dug i nydelige omgivelser, havde han i princippet såmænd været næsten selvskrevet til en slags michelinstjerne; så god og raffineret er hans mad! Ikke mindst hans pasta. Men David har – gudskelov – valgt noget andet.
Pastaperler og andet godt
Dette 'andet' er nu tilgængeliggjort for den ambitiøse hjemmekok i kogebogen 'Hos Fischer. Italiensk mad i danske gryder.' Undertitlen kan strengt godt diskuteres; godt nok foreslår bogen (forlaget eller David selv?!) hvide kartofler til 'Genovese' (oksebovblad braiseret i 4 kg løg), og sådan ville man med garanti aldrig få det i Italien, men hvad søren – det er kun et foreslag, og det kan jo udelades. Men altså når det så er sagt, så er det overhovedet ikke nogen grund til ikke at anskaffe sig Davids fuldkommen fremragende opskriftsamling. Man får opskrifterne på alle hans pastaperler, og det er langt fra ensbetydende med, at man uden videre kan genskabe dem i en lige så vellykket udgave, som den man får Hos Fischer, men man har muligheden for at prøve! Og der er jo meget, meget mere end pastaretter: rundt regnet 180 gode sider med antipasti, pasta, fisk, kød, tilbehør og desserter. Og der er ikke én opskrift, man ikke har lyst til at spise eller lyst til at lave. Så pyt med de hvide kartofler i det lange løb.
