Som på så mange andre restauranter, er køkken- og restaurantchefer fløjet ind og ud af dørene i Københavns gamle toldkammer i Havnegade 44, men Custom House er still standing og stadig  tilflugtssted for sultne og festramte københavnere. Nu

Ebisu får en australier
Det bliver Benjamin Hughes, der kommer til at svinge knivene på japanske Ebisu. Han kommer fra en stilling på Roka i London og har desuden blandt andet været på Gordon Ramsay's Maze. Hans ambition er at gøre Ebisu til en af de bedste asiatiske restauranter i København. Vi siger velkommen og ønsker ham held og lykke med projektet!

Bar & grill får en svensker
Og på den måde kan man sige, at ringen er sluttet, for Bar & grill's første kok var nemlig svensk; det var Jens Søndergaard, som nu er på Søren K i Den Sorte Diamant. Og ligesom Jens har også Roger Johnsson blandt andet arbejdet på skandinaviske Aquavit i New York. Han har dog vænnet sig til klimaet igen, da han inden Custom House har arbejdet som køkkenchef på de stockholmske succeser Berns Salonger og Bistro & Grill Ruby. På Bar & grill sætter han flere kødudskæringer fra økologiske Mineslund (som kan købes hos Den Grønne Butik i Gentofte) på kortet, og han agter frem for alt at køre charmeoffensiv på tilbehøret. I følge Roger Johnsson forbliver Bar & grill et moderne amerikansk steakhouse, “bare med en super fed udsigt.”

Bacino får en italiener
Det kan nødvendigvis ikke været anderledes: italiensk mad bør laves  af en italiener (med ganske få undtagelser)! På Bacino bliver det Vincenzo Mastruzzo, der kommer fra en stilling som kok på Era Ora. Han har haft egen restaurant i Toscana og Ligurien, der både er hans egen og pestoens hjemsted. Bacino kører den simple stil – her i betydningen et meget lidt teknikbaseret køkken og med fokus på sæsonens råvarer. “Det er rigtig mad, sådan noget, som jeg selv har lyst til at spise hver dag. Ærligt kan man sige,” siger Vincenzo Mastruzzo. Det lyder jo herligt og meget italiensk i sin ånd! Så mangler vi bare at kende favoritfodboldholdet, men mon ikke det er Genoa?