Gabrielle er den sjette restaurant, som Norrlyst-teamet åbner, og den vil tilbyde en række
traditionelle franske klassikere i smukke autentiske omgivelser i en fredet bygning fra 1795.

Indretningen er skabt med respekt for den bygningens autenticitet og tager dig med på en rejse til stemningsfyldte bistroer i hjertet af Paris.

Råvarerne til menuen kommer fra nogle af de mest anerkendte fødevareleverandører, herunder
Kiselgården, SpisMinGris og Fiskerikajen, som alle arbejder bæredygtigt med høj kvalitet.

Norrlyst teamet åbner parisiske Gabrielle med prisvenlig fransk gastronomi_2

Norrlyst Koncernen har vundet Københavnernes hjerter på kun tre år ved at tilbyde tårnhøj
gastronomi til overkommelige priser. Selve fødslen af Norrlyst var ikke nogen dans på roser – den åbnede nemlig i 2019, hvor den efter kort tid gik coronakrisen i møde – her måtte ejeren, Bjarke Just Nielsen, tænke i alternative veje og besluttede sig for at transformere restauranten til en luksuriøs delikatesseforretning med alt en ægte madelsker måtte mangle. Med den forvandling, kunne alle restaurantens medarbejdere beholdes. Da krisen var ovre rejste teamet sig stærkere end nogensinde før – for der havde været tid til at optimere restauranten – og det skulle vise sig at give pote. 

Efterspørgslen var stor, og Bjarke måtte allerede udvide med Lille Norrlyst, samt Restaurant Theo blot få måneder efter. Kort efter dette kom Michelin Guiden på besøg for første gang, hvilket resulterede i en Bib-Gourmand til Norrlyst. En udmærkelse som kun 15 restauranter har i hele Danmark.

Nu er koncernen nået til sjette i rækken, og den regner vi stærkt med, at den vil slå pusten ud hos alle, der måtte komme forbi, da ambitionerne er højere end nogensinde før. Norrlyst Koncernen er nu kendt for deres evne til at skabe autentiske kulinariske oplevelser og Gabrielle er ingen undtagelse, hvor både maden og vinkortet vil ose af fransk bistro. Man skal på ingen måde være i tvivl om hvilken stemning der vil komme på både tallerken og i lokalerne.

Gabrielle er beliggende i hjertet af midtbyen på Vestergade 3 og åbner officielt d. 26. maj 2023.