Solen kiggede sporadisk frem på den københavnske sommerhimmel i mandags, hvor scenen var sat på Moltkes Palæ i anledning af, at Nordens bartenderelite tørnede sammen for at konkurrere om titlen som regionens bedste bartender. Samtidig skulle hvert enkelt land finde en national vinder.

I dette års udgave af den nordiske World Class-finale stod deltagerne blandt andet overfor en konkurrence, hvor omdrejningspunktet var blindsmagning og viden, en konkurrence, hvor de med 300 kroner på lommen skulle købe ingredienser ind til en Don Julio-cocktail i Torvehallerne, en konkurrence, der hed The Raconteur, hvor de skulle mixe en cocktail med Talisker 10 eller Singleton på baggrund af fire historiske figurer fra Skotland. Og til sidst en konkurrence, der hed Gettin´ Fizzy With It, hvor opgaven bestod i at skabe en cocktail med Johnnie Walker i highball-glas. Da de tre landes vindere var fundet, mødtes de til en sidste udfordring om det nordiske mesterskab, The Showdown, hvor hver bartender skulle lave seks cocktails efter eget valg ud fra en liste på 24 klassiske cocktails. Her var bedømmelseskriterierne hurtighed og evnen til at underholde sine gæster. Da den sidste cocktail var langet over bardisken, stod Liisa Lindroos fra Finland tilbage som nordisk vinder. Hun arbejder normalt på Bar Bardem i Helsinki.

Den danske mester blev som sagt Mathias Klausen Broksø. Han er normalt inspireret af madens og gastronomiens verden og har en mission om at gå mere omsorgsfuldt og nysgerrigt til råvarerne. Hans cocktail fra konkurrencen Gettin´ Fizzy With It var udviklet på en te, lavet af figenblade fra families sommerhus på Bornholm. Figenblad-teen var klaret den med en hø-crème-anglaise og cocktailen hed Black Leaves.

MATHIAS KLAUSEN BROKSØ ER DANMARKS BEDSTE BARTENDER_2

Mathias har tidligere arbejdet med i ”high volume service”, hvor det går stærkt og teknikken skal sidde lige i skabet – blandt andet på cocktailbaren og natklubben The Zoo på Sværtegade i København. Men de seneste år har det været baren i Tim Vladimirs Køkken i København, der har haft gavn af hans evner som bartender.

” Min inspiration kan komme fra alle leder og kanter. Men personligt er jeg meget inspireret af gastronomi og det professionelle køkken – både når det kommer til teknik og smag. Langt de fleste af mine forbilleder er kokke, og jeg har nok spist på flere restauranter end jeg har drukket cocktails på cocktailbarer. En af mine store missioner er at bygge bro mellem køkkenet og baren og at sørge for, at der bliver kortere afstand fra måden en bartender tænker cocktails på, til hvordan en kok anskuer en ret. Jeg føler mig ret overbevist om, at hvis man kan få de to verdener arbejde sammen, vil det skabe en helt ny liga af sammenhængskraft, smag og i sidste ende oplevelser for gæsterne,” siger Mathias Klausen Broksø.

World Class er verdens førende og mest prestigefyldte bartenderkonkurrence, hvor deltagerne ud fra skiftende rammer og regler dyster på både tekniske færdigheder, viden, evnen til at fortælle en god historie og charme generelt. I år bestod den juryen i den nordiske finale blandt andet af svenske Johan Evers, der selv er tidligere World Class Global-finalist fra 2016 og nu medejer af cocktailbaren Gemma i Stockholm, som i 2020 vandt Bartenders Choice Awards i kategorien Best Cocktail Bar. Også danske Hardeep Rehal sad med ved dommerbordet. Han vandt selv en fjerdeplads i World Class Global sidste år.

” Mathias var den stærkeste all around-deltager fra Danmark. Man kan sammenligne World Class med et cykelløb som Tour de France, hvor man i hver etape kan gå efter sejren eller minimere tidstab, så man i sidste ende har samlet flest point og dermed tager sejren.

I hver World Class-challenge får man point i kategorierne historiefortælling, værtskab, håndværk, kreativitet og viden. Her handler det om at score så højt som muligt i alle kategorier, og her var Mathias virkelig dygtig til at score mange point i hver kategori. Det er dybest set opskriften på at vinde World Class,” siger Hardeep Rehal.

MATHIAS KLAUSEN BROKSØ ER DANMARKS BEDSTE BARTENDER_3

Her kommer en forenklet version af Mathias´ vindercocktail Black Leaves. Den styrer udenom de mest tekniske dele af cocktailen, men efterlader dig stadig med en læskende og velsmagende whisky-highball, som er perfekt til sommeraftener med gode venner på terrassen.

DET SKAL DU BRUGE

4 cl Johnnie Walker Black Label

4 cl perlebyg/sort te-sirup

Saften fra en halv citron

Danskvand

Figen til pynt

Is

SÅDAN GØR DU

1. Start med at brygge ½ liter af din foretrukne sorte te og sigt den, når den har trukket. Stil den herefter til side.

2. Rist nu 100 gram ukogt perlebyg i ovnen på 180-200 grader, til de er gyldne og dufter - 15 minutter bør være rigeligt.

3. Hæld teen over dine perlebyg, mens byggene stadig er varme. Lad teen trække smag et par timer på køkkenbordet eller natten over i køleskabet.

4. Sigt nu perlebyggen fra teen, og tilsæt 250 gram sukker til din ½ liter te. Pisk sukkeret ud, til du har en ensartet sirup. Du kan eventuelt varme teen lidt op i en gryde, så den opløser sukkeret hurtigere.

5. Nu skal du til at bygge din cocktail op. Fyld et højt glas op med isterninger, og tilsæt whisky, te-sirup og saften fra citron direkte i glasset.

6. Top op med danskvand, og rør kort rundt med en barske for at blande ingredienserne. Pynt til sidst med en citronskive eller en kvart figen.

Om World Class

World Class er verdens største og mest prestigefyldte bartenderkonkurrence, hvor mere end 15.000 bartendere fra 57 lande er til dato blevet trænet gennem konkurrencen. I konkurrenceforløbet bliver bartenderne testet i deres mixologi-evner, og undervejs skal de skabe exceptionelle drikkeoplevelser. Bartenderne dyster i en lang række forskellige udforinger, der tager udgangspunkt i Diageos portefølje af reservebrands, som blandt andet tæller Ketel One, Cîroc, Tanqueray No.TEN, Don Julio, Ron Zacapa, Talisker, Cardhu og Singleton Classic Malts samt Johnnie Walker Gold Label Reserve, Johnnie Walker Blue Label og Johnnie Walker Platinum Label.

Om Diageo

Diageo er verdens førende virksomhed inden for premium drikkevarer med et enestående udvalg af alkoholbrands på tværs af spiritus-, øl- og vinkategorier. Disse mærker omfatter Johnnie Walker, Talisker, Bulleit Bourbon, JεB, Buchanan’s, Windsor whisky, Smirnoff, Cîroc og Ketel One vodka, Captain Morgan, Baileys, Tanqueray og Guinness. Diageo er en global virksomhed, hvis produkter sælges i mere end 180 lande verden over. Selskabet er noteret på børserne i både New York og London. For mere information om Diageo, dets ansatte, brands og resultater, besøg www.diageo.com. Her vil du også finde information om Diageos omfattende indsats for at fremme et ansvarsfuldt alkoholforbrug.