Egentlig rimer Ribe ikke på franske fornemmelser – nærmere på solid, dansk historie, Vesterhav, marsk og diger. Men i centrum af den 1100 år gamle by steges og brases der alligevel på livet løs på Hotel Dagmar, hvor man igennem årtier har holdt den franske stjerne højt. Her driver Hotel Manager Søren Brønk hotellet med den tilhørende, livlige restaurant Dagmar og Vægterkælderen. Især på det førstnævnte spisested kan man høre historiens vingesus i både mad og stemning:

”Det var faktisk på Hotel Dagmar, at Peter Kolbeck blev udlært, og siden har vi forsøgt at holde den franske linje i meget af det, vi gør. Det hører med til stedet her, og vi elsker det franske køkken med al dets smag og enkelthed”, fortæller Søren.

Det uundværlige netværk

Peter Kolbeck var en af Danmarks nok vigtigste, gastronomiske koryfæer. Han arbejdede efter Hotel Dagmar ved førende hoteller og restauranter i bl.a. Frankrig og ved ambassaderne i Rom og Washington, og var også køkkenchef hos dronning Margrethe. I 1988 åbnede han restaurant Christie's i Sønderjylland, der blev valgt som Danmarks bedste restaurant i 1993. Samme år vandt Kolbeck guld ved det uofficielle verdensmesterskab i kokkekunst, Bocuse d’Or, men det har ikke været svært at holde det franske moment i Ribe:

”De lokale er vant til at spise godt, og byen har en lang tradition for det frankofile på spisebordet. Derfor er det også naturligt for os at deltage i Gout de France, for vi har brug for den slags begivenheder, som hylder et køkken, der endnu betyder rigtig meget, både for danskere og restauranter. De franske metoder er jo grundstenen i meget af den finere gastronomi, som danskerne er vokset op med. Gout de France skaber en modvægt til det ny nordiske, som allerede har meget plads at lege på. Men uden kærligheden for smagen og det lokale, som vi har fra Sydeuropa, så tvivler jeg på, at det ny nordiske nogensinde var blevet født. Det er lande som Frankrig og Italien der har lært os at værdsætte vores egne råvarer”, fortæller Søren.
 

Gout de France har eksisteret siden 2014. Dengang blev initiativet søsat i et samarbejde mellem verdens franske ambassader, landets udenrigsministerium og Frankrigs bedste producenter af råvarer som vin, oste, grøntsager, kød og frugt. Idéen var at producenter og restauranter verden over skulle få gavn af hinanden, og ved en fælles indsats hylde Frankrig verden over på en fastsat dag.

”For os har det været helt utrolig vigtigt at deltage i. Det netværk, vi får igennem arrangementet, er uvurderligt. Hvert år bliver de restauranter, som udvælges af et fransk panel til at deltage, inviteret til at møde landets bedste nicheproducenter i København, og på den måde møder vi leverandører, som det ellers havde været virkelig svære at finde, hvis man selv havde taget bilen og kørt til Frankrig. Det er en stor hjælp. Og det er både finere gourmetsteder og rustikke, listige steder rundt om i verden, der vælges, og det skaber en virkelig god stemning”, betror Søren Spiseliv.

Prins Henrik og hjertebarnet Frankrig

Et andet sted, hvor man glæder sig til at deltage, er på Restaurant Underhuset i Silkeborg. Her står Bent Jørgensen ved gryderne og laver enkle, franske retter på sit brasserie, som ligger et par trin nede på byens torv i forbindelse med hotel Dania. Her kan man nyde fisk, kød, skaldyr og grøntsager tilberedt efter klassiske, franske metoder. Bent har selv arbejdet mange år i Frankrig og kunne aldrig drømme om at lave andet mad. Det var det land, der mødte ham som ung kok, og det sidder dybt i ham:
 

”Det franske køkken kan noget helt basalt, der handler om god smag. Alle teknikkerne med at lave sauce, mørt kød og dampede grøntsager. Det er en stor kunst, og det hylder Gout de France. Der er en kæmpe spændvidde i det franske køkken, som både rækker fra bondske supper til raffinerede kødkompositioner. Nu har vi desværre mistet Prins Henrik, som virkelig var en af dem, som rodfæstede det franske i danskernes bevidsthed. Prinsen har selv været flere gange forbi og spise her, og jeg har også haft lejlighed til at møde ham. Faktisk købte jeg en af de første flasker af prinsens vin tilbage i 1979, og jeg har stadigvæk et par tilbage. Jeg åbnede én af dem i 2004 og drak den, og den smagte pragtfuldt. Den havde haft tid til at ligge og modnes, og det kunne smages. Måske det snart er på tide at åbne endnu en flaske, som en hyldest til det, han gjorde”, siger Bent Jørgensen.