Kaffe indeholder mange næringsstoffer
Kaffe indeholder altså rigtig mange næringsstoffer, og det er således meget mere end bare mørkt vand. Faktisk indeholder en kop kaffe både B2-vitamin, B3-vitamin og B5-vitamin. Ydermere indeholder kaffe kalium og mangan, som er rigtig godt for dig. En enkelt kop kaffe er naturligvis ikke tilstrækkeligt i forhold til at få alle de næringsstoffer, din krop har behov for. Men hvis du drikker tre til fire kopper kaffe hver eneste dag, har det alligevel en stor betydning.
Endvidere er kaffe med til at mindske din risiko for at få type 2-diabetes. Flere undersøgelser viser, at du har op til hele 60% mindre risiko for at udvikle type 2-diabetes, når du drikker kaffe, sammenlignet med de mennesker, der ikke drikker kaffe. Det er ganske imponerende.
Det forbedrer dit energiniveau
En anden grund til, hvorfor du kan blive ved med at drikke kaffe med god samvittighed er, at det forbedrer dit energiniveau væsentligt. Det skyldes, at kaffe indeholder koffein, der er et stimulerende stof. Føler du dig derfor enten uoplagt eller træt, giver kaffe dig lige det ekstra skub, som du har behov for. Herudover viser flere forsøg, at kaffe har en positiv indvirkning på hjernens funktioner, herunder din reaktionstid samt din hukommelse. Kaffe kan altså også være med til at gøre dig klogere.
Du kan på Kaffeguru læse meget mere om, hvor du finder det perfekte kaffeudstyr og den helt rette kaffemaskine for dig.
Koffein øger din fedtforbrænding
Endvidere kan kaffe være med til at øge din fedtforbrænding. Næsten alle fedtforbrændingsfremmende produkter i dag har koffein i sig. Koffein øger nemlig din fedtforbrænding, og det er én af de eneste naturlige stoffer, der gør det. Faktisk kan det øge stofskiftet med helt op til 11%, hvilket er ganske imponerende. I den forbindelse er det dog vigtigt at nævne, at det naturligvis ikke gør sig gældende, hvis du putter en masse sukker og mælk i din kaffe.
Ved at drikke kaffe lever du længere
Der er ydermere mange undersøgelser, der viser, at du kan leve længere, hvis du drikker kaffe. Det skyldes, at du mindsker risikoen for at blive ramt af en lang række sygdomme. To store studier viser blandt andet, at kvinder har 25% lavere risiko for dødsfald, når de drikker kaffe, end hvis de ikke gjorde det. For mænd er dette tal 20%.
Kaffe indeholder mange antioxidanter
Endvidere er det sundt at drikke kaffe, i og med at kaffe indeholder mange antioxidanter. Der er faktisk mange, der får den største del af deres daglige indtag af antioxidanter fra kaffen end fra grøntsager og frugt. Der er derfor ingen tvivl om, at kaffe er sundt for dig. Du må dog aldrig tro, at det kan erstatte dit vandindtag, da det uden tvivl er den vigtigste drik for dig. Herudover bør du ikke drikke din kaffe sammen med sukker, da sukker bestemt ikke gør noget godt for din generelle sundhed.
Det mindsker din risiko for at få slagtilfælde
En anden grund til, hvorfor kaffe er sundt er, at det mindsker din risiko for at få et slagtilfælde. Det bliver ofte nævnt i medier, at koffein øger blodtrykket – og der er som sagt koffein i kaffe. Dette faktum er godt nok sandt, hvorfor du bør være meget opmærksom på, hvor stor en mængde kaffe du indtager dagligt. Det gælder særligt, hvis du har et forhøjet blodtryk. Dog øger kaffe ikke din risiko for at få hjertesygdomme. Tværtimod viser flere undersøger, at du har en mindre risiko for at blive ramt af disse sygdomme, når du drikker kaffe.
Kaffedrikkere har mindre risiko for at blive deprimeret
Kaffe kan desuden være med til at mindske din risiko for at få depression. Der er ingen tvivl om, at depression er en lidelse, der skal tages meget alvorligt, da rigtig mange danskere rammes af depression. Undersøgelser viser dog, at kaffedrikning kan være med til at mindske risikoen for at blive ramt af en depression. Kaffe kan tilmed være med til at beskytte dig mod at få parkinson. Flere undersøger viser nemlig, at du har op mod 50% mindre risiko for at få parkinson, når du drikker kaffe. Det skyldes især kaffens indhold af koffein, og det gør sig derfor ikke gældende, hvis du kun drikker kaffe uden koffein.