Bocuse d´Or styrker internationalt fokus på dansk gastronomi_4Danmark har været repræsenteret siden 1987 og opnået flotte resultater i Bocuse d’Or – ikke mindst med Kenneth Toft-Hansens guld i 2019, og med Rasmus Kofoeds podiehattrick i 2005, 2007 og 2011. Senest med Ronni Mortensens sølv ved Bocuse d’Or 2021.

Konkurrencen er opkaldt efter den franske køkkenchef Paul Bocuse, som både er Præsident og grundlægger af Bocuse D´or. Deltagerne får tildelt råvarer, udvalgt af Paul Bocuse, som de skal kreere en fiskeret og en kødret ud af på 5 timer. Tiden kan måske lyde af meget, men der lægges vægt på både smag og udseende og deltagerne er knivskarpe, så mange træningstimer går forud for konkurrencen, som må anses for at være kokkenes Olympiske lege.

Danmark´s kandidat 2022

Danmark har netop valgt Brian Mark Hansen som den nye Bocuse d’Or-kandidat, der skal repræsentere landet ved de kommende europa- og verdensmesterskaber.

Brian har været på Ruths Hotel i Skagen, Kong Hans kælder samt Christiansholm Slot og 13 år på Søllerød Kro – de sidste 8 år som køkkenchef.

Bocuse d´Or styrker internationalt fokus på dansk gastronomi_3

Den nye kandidats første opgave er at repræsentere Danmark ved den europæiske Bocuse d’Or-konkurrence den 23 & 24 marts 2022 i Budapest.

Ved Bocuse d´Or konkurrencen i Lyon i september 2021 vandt Ronni Mortensen sølv og ved verdensmesterskabet i 2019 trak Kenneth Toft-Hansen guldet hjem til Danmark.

Kenneth Toft-Hansen, der skal være Danmarks nye dommer ved både Europa- og verdensmesterskabet, og en garvet Bocuse d’Or deltager, vil være at finde tæt på Brian Mark Hansen under hele hans kandidatur for at hjælpe og vejlede ham gennem hele forløbet sammen med en håndfuld af Danmarks andre stjerne kokke.

Francis Cardenau der tidligere har været dommer ved konkurrencerne for Danmark må nu på grund af ændrede regler overlade posten til Kenneth Toft-Hansen. Francis vil dog stadig være ’præsident’ for Bocuse d’Or Danmark.

Bocuse D´or styrker internationalt fokus på dansk gastronomi_2