_254

Ewalds Brasserie vandt DM i Gløgg 2021. Gløgg´en er traditionel og godt lagret på gamle portvinsfade, med rigelig portvin, rom og snaps. Og så er der lagt ekstra kærlighed i "knasen", hvilket Dommerne også pegede på ved DM i Torvehallerne her i november. Hvert år sælger Ewalds ca 2500 liter gløgg, både i bistroen og ud af huset på flaske. Et glas koster kr. 89,- og en flaske med hjem kr. 189,-LÆS MERE OM EWALDS BRASSERIE 

_255

Tag en pause hos Bobos food Studio på The Socialist lige overfor Magasin Du Nord og nyd et lækkert hjemmelavet glas gløgg med ligeledes hjemmelavet vaniljekrans og pebernødder til. Hos Bobo´s kan du sidde i den bløde sofa lounge eller i den flotte bar med imponerende højt til loftet. 
LÆS MERE OM BOBOS FOOD STUDIO

_317

Indgangen til Level Six - Rooftop restaurant og bar - er en anelse diskret, men så snart elevator døren åbner på sjette etage træder man ind i en lille intim bar fyldt med lokal og bæredygtigt producerede spirituser samt et lille lækkert menukort. Gløggen er hjemmelavet med stor passion og det vidner de mange smagsnuancer om, i både den hvide og den røde gløgg. Til gløggen er 5 økologiske æbleskiver med sprød skal og blød dej indeni, dertil lidt frisk æblemos af Fejø æbler og drys af flormelis. Pris 149,- inkl. æbleskiver. 

LÆS MERE OM LEVEL SIX

_258

Hos Hotel D´Angleterre bag vores hovedstads måske smukkeste bygning ud til Kongens Nytorv, serveres både hvid og rød gløgg i de eventyrlige stuer. Snedronningens hvide gløgg serveres med snebolde til kr. 165,- og den klassiske røde gløgg med julesmåkager til kr. 155,- Gløgg´en har sit eget menukort, da den kan kombineres med flere julelækkerier. 
LÆS MERE OM D´ANGLETERRE OG MARCHAL