San Giorgio - Italiensk romantik
I Rosenborggade nær Rosenborg Slot ligger den charmerende og rustikke italienske oase med rå mure, bjælker, skæve trægulve, lange gardiner og duge på bordene. Her er en rustik elegance, som emmer af romantik og mange hyggelige kroge fordelt i de små åbne stuer. Maden er italiensk gourmet og tjenerne yder høflig og nærværende betjening. Ristorante San Giorgio har i 40 år ydet stort værtsskab for Københavnere og turister.
LÆS MERE OM SAN GIORGIO OG BOOK BORD

Asador - Argentisk romantik
Træd et par trin ned fra Christians Havn´s kanal og ind i en argentisk oase. Her er masser af rustikke hyggekroge, små stuer, vinreoler, lys på bordene - et godt miks af råhed og varme. En argentisk autencitet både i indretning og madlavning. Her er grillen i centrum, for argentinerne elsker at grille al deres kød samt små lækre anretninger som starter og sides. En varm og velsmagende oplevelse.
LÆS MERE OM ASADOR OG BOOK BORD HER

Mielcke & Hurtigkarl - Smuk elegance
En romantisk aften kunne starte med en slentretur i den smukke have som omkranser Gourmetrestauranten Mielcke & Hurtigkarl. Her lægges op til elegance med højt til lofte, smukke lysekroner, som får sin plads som mørket falder på og lyse de smukt dekorerede vægge op. Maden er ligeledes i den høje liga med 2 faste menuer, som tilpasses sæsonerne og det kreative køkken, som Jacob Mielcke står i spidsen for. Tjenerne er faglærte, så der venter en romantisk aften i topligaen på den Københavnske restaurant scene.
LÆS MERE OM MIELCKE OG HURTIGKARL OG BOOK BORD

Restaurant Garden - festlig romance
Hos Garden Restaurant & Vinbar finder man den hyggeligste "kælder" - et par trin nedenfor fortovet. Lyset er dæmpet og indretningen rustik med masser af borde til 2, hvor romantikken kan blomstre med tastingmenu, a la carte og masser af fantastiske vine. Må romantikken godt fejres med den muntre stemning, som stille udvikler sig under aftenen, er Garden stedet for jer!
LÆS MERE OM GARDEN RESTAURANT OG VINBAR

Restaurant Élan - parisisk romance
Allerede udefra bliver stemningen sat, når man ser ind ad vinduerne hvordan hyggen med de varme farver, den rolige belysning og den flotte indretning byder sig til. Glasdøren åbnes med store messing håndtag og tjeneren byder velkommen til en dejlig aften med lækker mad, vin, cocktails - alt hvad man kan ønske sig for en aften i romantikkens tegn.
LÆS MERE OM ÉLAN OG BOOK BORD
