Brdr. Price restaurant i Rosenborggade er et spisested i bistroklasse - “hvor personlighed, hygge og herreretter for sultne mænd og kvinder bliver omdrejningspunktet”, som Brdr. Price selv udtrykker det. Det var en drengedrøm for både Adam og James Price, der gik i opfyldelse, da dørene i 2011 blev åbnet ind til deres eget gastronomiske univers i de gamle, klassiske lokaler i Rosenborggade. Den store restaurant består af intet mindre end fire forskellige rum: Spisekøkkenet, Gamle stue , Spisestuen og Vinkælderen.
Cafe-køkkenet er stedet, hvor du møder en række uprætentiøse gastronomiske klassikere, som er blevet kørt igennem Pricernes maskineri og har fået deres eget særpræg.
Spisestuen nedenunder er et prangende lokale med lysekroner, hvide duge og levende lys. Her frister et spektakulært menukort med familieklassikere som boeuf sauté stroganoff, stegt slethvar og herrebøf af højreb, serveret med fritter, rødvinssauce og béarnaise. NB: Spisestuen er lukket i sommerperioden.
På den store terrasse udenfor kan du nyde måltidet under åben himmel. Terrassen er overdækket i tilfælde af mindre godt vejr, og på kolde aftener er der varmelamper at varme sig ved. Et dejligt sted at starte eller slutte aftenen.