Fastelavnsbollerne kan fryses: Kom dem i fryseposer, mens de er lune, og frys dem, så bliver skorpen siddende på krummen.
- Smelt smør i en gryde. Hæld det i en skål med mælk.
- Smuldr gæren i skålen. Rør den ud i den lune mælke- og smørblanding.
- Rør sukker og bulgur i skålen.
- Rør hvedemel i, indtil dejen er så fast, at den kan æltes (hold lidt mel tilbage).
- Kom dejen på et meldrysset bord og ælt den glat og smidig. Læg dejen tilbage i skålen, og læg et rent viskestykke over. Stil dejen til hævning ved stuetemperatur ca. 30 minutter.
- Ælt dejen igennem. Tril dejen til to pølser, og del dem i 5 stykker hver. Form dem til boller. Læg dem på bageplade med bagepapir.
- Lav et hul i midten af hver bolle med enden af en grydeske. Kom en skefuld marmelade i hver bolle.
- Lad bollerne efterhæve 30 min. Tænd ovnen på 225 grader.
- Stil bagepladen i ovnen. Bag 15-20 min. Bollerne er færdigbagte, hvis det lyder hult, når man banker på undersiden af dem. Lad dem køle på en bagerist.
Læs hele artiklen