Picture

Aarhus: Café Gemmestedet

Der var engang, hvor danskerne hverken kendte til hummus, bagte auberginer med spidskommen eller falafler, men den tid er nu en saga blot, og de lækre, vegetariske retter fra Middelhavsområdet falder på et tørt sted rent klimamæssigt. På Café Gemmestedet gør man sig især i sydeuropæiske og tyrkiske specialiteter, og er kendt for sine grønne tærter, lette salater med laks og kylling, børek, som er grønt indbagt i en sprød filodej, og tzatziki. Man kan skam også få lækre kødretter på Gemmestedet, blandt andet den hjemmelavede køfteburger, men udvalget af vegetariske retter er bugnende, godt krydrede og fulde af smag. Måske det perfekte sted at snuppe sig en julefrokost, og få anden og grisen lidt på afstand?

 

Picture

Aarhus: Café Glad

Her kan du udskifte julesnapsen med et gratis kålshot, så længe lager haves: shotsene laves simpelthen på rester fra grovkøkkenet, og dem er der rigeligt af: Café Glad er nemlig en økologisk café med fokus på grøntsager og bæredygtighed. Så lidt som muligt går til spilde, og der laves lækre sandwiches, veganske burgere og bages eget, økologisl brød til den store guldmedaljer her i Frederiksgade. Alt fra morgenmad over frokost til aftensmad med lune madpandekager og indisk linse-dahl, hvor der eksperimenteres med ærtemos og alskens veggie-deller gør Café Glad til et oplagt valg, hvis man vil skrue ned for kalorierne. Og, når det kommer til de kolde drikkevarer. I stedet for en juleøl kan du nemlig snuppe en hjemmelavet grønsagsjuice md både ingefær, avokado og havtorn.  

Picture

København og Jylland: Karma Sushi

Danskernes appetit på sushi har været flere gange i bæredygtighedsmøllen, for den japanske spise er svær at blive klog på, når det kommer til co2-aftryk, truede fiskearter og fangstmetoder. I takt med at danskerne ønsker mere gennemskuelige råvarer, er der dog også skudt flere certificeringer op, der gør det muligt at se om ens sushi-tempel kan servere bæredygtig fisk. En af dem er kæden Karma Sushi, der har gjort det til sin mission at mindske sit klima-aftryk: alle tryksager bliver lavet på genbrugspapir, og alle deres fisk og skaldyr har enten MSC certificeringer, ASC certificeringer, Alaska Seafood Standards Certification, Global Trust, Friend of the Sea, CITES eller Global G.A.P. Kort sagt betyder det at de er fangede under kontrollerede og ordenlige forhold hvad angår gydesteder, fangstmetoder og havmiljø.  

Picture

København: Ahaaa - det Arabiske Madhus

Blågårdsgade bugner med nogle af Nørrebros bedste og billigste madsteder – det er stedet, hvor man kan spise sig mæt i eksotiske retter til få penge, og Ali Abdullahs arabiske madhus Ahaaa åbnede i 2009 for at give københavnerne en rigtig fornemmelse for det jordanske og palæstinensiske køkken. Derfor laver Ali i dag nogle af byens bedste falafler, og selvom han serverer klassiske Nørrebro-retter som shawarma og fyldte pitabrød med salat og kylling, kan man også opleve specialiteter som syltet majroe og mos på hestebønner, den såkaldte foul, eller hvad med at prøve en arabisk pizza, en manaquis? På Nørrebro er det aldrig og altid jul på samme tid for dem, der elsker mellemøstlig, krydret mad fremfor det traditionelle danske.  

Picture

København: India Palace

Krydderierne er i centrum hos enhver rigtig, indisk kok, og på India Palace blander og rister man selv de værdifulde, tørrede krydderier, som er både sunde og smagfulde. En stor del af Indiens befolkning er vegetarer, men landet byder også på et skatkammer af grøntsager, frø og frugter, som vi herhjemme kun kan drømme om. Heldigvis for os har dygtige, indiske kokke taget traditionen med til Danmark, og på India Palace kan man spise sig mæt i overdådige retter med det vegetabilske i centrum. Der er et helt vegetarisk menukort med retter som Matter Paneer – ærter med hytteost og krydderurter, Turka Daal-linser med ingefærrod og frisk hvidløg, svampe i særlig karry sauce, den eksotiske men meget elskede okra-grøntsag, og stuvninger med kartofler og blomkål.  

Picture

København: Urten

Den veganske trend breder sig og Urten er et af de hyggeligste steder at få lækker, billig comfort food med vegansk fortegn er i Latinerkvarteret hos Urten. Her kan man prøve helt nye ting som for eksempel vegansk feta, syltede granatæblekerner og gærbagt blomkål, hvilket betyder at man tager de veganske retter alvorligt og dyrker dem til forskel for de restauranter, der nogle gange synes at henvise de veganske alternativer til a la carte-menuens periferi. Oveni hatten er stedet fuld af stemning og ligger strategisk på hjørnet af Larsbjørnsstræde.  

Picture

København: Simple Raw

Raw. Vegansk. Vegetarisk. Står der på restaurantens hjemmeside, og det er stedet i en nøddeskal: filosofien hos Simple Raw på Gråbrødretorv er at alt maksimalt tilberedes ved 43 grader. På den måde bibeholdes al næring i maden, og den specielle tilgang gør, at der eksperimenteres flittigt, så man i dag kan nyde både wraps, hovedretter, brød og grød af anderledes ingredienser og sammensætninger. Simple Raw udspringer af den Raw-filosofi, som for efterhånden 10 år soden skyllede igennem Europa, og tilgangen rummer både vegetariske, veganske og glutenfri retter, med brug af dehydrering og fermentering, så der er masser af sprødhed og umami. Er det ikke nok at bestille en julefrokost herfra, gør Simple Raw sig endda i nytårsmenuer. Så husk stedet, hvis du vil nyde en meget anderledes middag på årets sidste dag.

 

Picture

Aarhus: Café Fika

Jægersborggade er blevet en oase for hyggelige caféer og ambitiøse spisesteder, og Café Fika hører til den første kategori, hvor der er fokus på hjemmelavede salater, sandwiches, masser af bløde smoothies på både frugt, grønt og krydderier og kolde og varme anretninger med fokus på vegetarer og veganere. Her kan man for eksempel prøve majspandekager med 'pulled jack fruit' og vegansk urtemayo, en 'golden latte' på plantemælk med gurkemeje og kardemomme, og pesto på karse. Og som navnet antyder det kan du altid få kage til din kaffe. Hovedvægten af råvarerne er økologiske, og der er stort fokus på brug af nedbrydelig emballage.