Hos vinproducenten Dr. Martin Tesch i Nahe har man gang i noget forbrugeroplysning, som rækker videre end ’god til bløde oste, lam og oksekød’. Man har valgt at lade vinenes etiketter udtrykke, hvad man kan forvente sig af indholdet i flasken. Hver enkelt etiket har en farve, som symboliserer vinens karakter. Et tiltag som i øvrigt har ført til, at den lille Nahe-producent sidste år modtog designprisen Red Dot.

Samme drue – forskelligt terroir
Etiketterne pryder en serie på 6 vine. De har alle det til fælles at de er tørre vine lavet på Rieslingdruen. Druerne kommer fra forskellige marker, som alle ligger temmelig tæt på hinanden. Markerne har forskellige jordbunds- og klimaforhold, hvilket giver meget forskellige vine. Etiketterne bliver således brugt til at slå en ekstra streg under den store betydning, terroir har for en vin.

I marken med den røde jord
Vi bliver vist rundt i markerne af Oliver Lang, Tesch’s salgschef. Vi ser blandt andet marken Karthäuser. Den vender mod syd og har den fineste udsigt over Nahe-dalen. Jorden her er rød. Det er en blanding af lerjord og rød sandsten. Han har taget vinen med sig, for at illustrere meningen med det hele.

Vi åbner, dufter og smager. I næsen er der skarp grapefrugt og en del frugtsødme. Smagen er meget ren men ikke så mineralsk, som man oplever det fra andre af de seks Tesch-vine. Den røde jord og vinstokkenes placering i midten af marken giver gennem et ’mildt’ klima en varmere frugtighed til vinen. Dette vises ved hjælp af en rød – eller måske nærmere lerfarvet – etiket. Etiketten er desuden prydet af billeder af de munke, som har lagt navn til marken og grundlæggeren af Tesch-huset. Nyt og gammelt blandes på en fin måde, og historien bliver præsenteret visuelt såvel som i teksten bag på flasken.

Virker det så?
Hvad siger vi – beskriver etiketten så hvad vinen står for? Både og vil svaret være. Der kræves stadig en vis indføring i vinens historie for at få det fulde udbytte af etikettens symbolik. Men kender man til den, så er det faktisk en god idé, de har fået hos Tesch.

Med i gruppen har vi en tjener fra en restaurant, hvor man har et eksperimenterende vinkort med mange ukendte producenter og utraditionelle vine. Hun slår fast, at der for mange restauranter vil være en vis fordel i at kunne bruge etikettens symbolik til bedre at kunne få gæsten til at forstå vinen.

Blandt flere af de tyske vinproducenter, vi forhører os hos, synes man da også godt om Tesch’s idé. Der synes at være et stort fokus på at definere nogle brugbare tyske terroirbegreber, og til denne debat er etiketterne bestemt et indspark.

Og – som Herr Lang forklarer os med et smil: ”Det gør jo ikke noget, vinen er flot både udenpå og indeni. Ligesom det heller ikke gør noget hvis en person både er flot udenpå og et godt menneske indeni.”