1. San Pellegrino World’s 50 Best Restaurants vs Guide Michelin
Vi skrev: “Det kan godt være, noma ikke får tre stjerner i Michelin, men det er en af verdens bedste restauranter. Lad os se det i øjnene. Michelin er bare ikke så interessant mere.”

Det skete der: Noma måtte igen nøjes med 2 stjerner i Michelinguiden, men blev for andet år i træk kåret som verdens bedste restaurant ved San Pellegrino World’s 50 Best Restaurants. Fra et patriotisk perspektiv er Michelinguiden altså nogle narrøve, og selvom Michelin fortsat blandt mange med stor vom og fed tegnebog betragtes som den eneste rigtige reference til god mad, så ved enhver gourmand med fingeren på pulsen, og som lægger vægt på unikke oplevelser fremfor, om bestikket er af sølv, godt, hvilken guide der rykker. Det er naturligvis World’s 50 Best.

2. Læderforklædet vs Konfirmationssættet
Vi skrev: “Overtjenernes gamle, usle, slidte konfirmationstøj trænger i den grad til at blive renset, dampet, strøget, luftet, lappet, syet – eller måske bare skiftet ud?”

Det skete der: Konfirmationssættet er fortsat den fremherskende uniform, men på trendsættende steder som Chai:Wong, Geist, Manfreds & Vin, Mother mfl. er den for længst passé, så i den perfekte verden bliver 2012 året, hvor vi endelig kan sige farvel til nystrøgne skjorter, caféforklæder og ikke mindst ærmeelastikker. Det kommer dog næppe til at ske.

3. Vin uden svovl vs Vin med svovl
Vi skrev: “Bio-bølgen er stadig i vælten, også inden for vin, men det nye sort er helt klart vin uden svovl.”

Det skete der: Jeg skal ikke udtale mig alt for skråsikkert om udviklingen indenfor vin med/uden svovl, men én ting er sikker: Naturlig vin/”hippie vin” er stadig - nu mere end nogensinde - the shit på stort set alle restauranter med respekt for sig selv. Selv de mere klassiske er hoppet med på vognen.

4. Pluk selv-mad vs Convenience food
Vi skrev: “Det kan godt være, det er praktisk at hente en gang aftensmad nede om hjørnet, men det er ikke nær så fashionabelt som selv at plukke granskud og birkebark i Rold Skov, som du tilbereder med sandart af egen fangst.”

Det skete der: Omend vi alle ved, at det er rigtigst selv at hente sine råvarer i naturen, så er det nu som før svært for de fleste at finde tiden. Til gengæld har vi i det forløbne år fået en slags mellemtings-løsning, nemlig i form af Torvehallerne, hvor man kan plukke, fiske og samle -  okay måske ikke lige birkebark - men alle mulige andre lækre sager, som er så godt som hjemmeforagerede. Og så er der naturligvis gourmetgrønthandleren Din Baghave, som ikke er ny, men stadig going strong med sådanne råvarer som frisksamlede svampe, ramsløg, bær og trøfler fra den dansk/svenske natur.

5. Post-Nyt nordisk køkken vs Nyt nordisk køkken
Vi skrev: “Helt ærligt: Det er fedt med et nordisk køkken, uanset hvor nyt det er, men kan I ikke lade være at bruge begrebet om ALT?”

Det skete der: Nej, begrebet bliver stadig mere omsiggribende og bruges nu om alt fra Kohbergs rugbrød til kopper og lamper og hos Kokken & Jomfruens sidegeschæft Smageriet om en julebuffet med bl.a. æg med wasabikaviar, fransk postej samt kryddersild med mango. Til gengæld er de fleste restauranter gået væk fra, at alt partout skal være nordisk, og der lægges nu mere end sidste år vægt på, at man som kok har sin egen stil frem for at kopiere det, de gør på Noma.

5.5. Nordisk vs Nordirsk
Vi skrev: “Væk med havtorn og tang; ind med stuvning og mørkt øl.”

Det skete der: Der skete ikke det store på den Nordirske front herhjemme. Desværre.

6. Madblogs vs restaurantanmeldere
Vi skrev: “Madbloggere, der deler deres mening til fri afbenyttelse, ja tak. Nogle af dem er endda både vidende og begejstrede. Madanmeldere, der er selvhøjtideligt navlebeskuende i deres inkompetence, nej tak.”

Det skete der: Situationen ligner stort set status quo. Det anses fortsat for mest rigtigt at publicere anmeldelser i landsdækkende aviser, og landsdækkende aviser bliver trods alt også læst mere end madblogs. Når det er sagt, så er den totale mængde af madblogs konstant stigende, og der er derfor i år både endnu flere gode blogs med læseværdige anmeldelser og endnu flere dårlige blogs med totalt amatøragtige anmeldelser.

7. Gourmetburger vs Sandwich
Vi skrev: “Ikke at der er noget i vejen med burgere, men var der ikke nogen, der kunne give sandwichen en tiltrængt overhaling? Fra Spiseliv vil vi foreslå: en god baguette, skinke og ost.”

Det skete der: Det er gået lidt frem på sandwichfronten. Selvom der er åbnet endnu et par ambitiøse burgersteder i løbet af året, så kan vi med sindsro kalde burgerkrigen for afsluttet. Til gengæld har vi faktisk med åbningen af Torvehallerne fået et par ganske fornuftige bud på sandwichgenren. Bl.a. kan Torvehallerne anderillettesandwich og fiskefrikadellesandwichen fra den udendørs fiskebod anbefales.

8. Gourmetburgere vs Forårsruller
Vi skrev: “Hvad blev der dog af vor barndoms evige kinagrill?”

Det skete der: Ikke så meget nyt på den front. Det er dog ikke så mange år siden, der åbnede en rigtig vaskeægte, fedtet kinasnask på Værnedamsvej, men det tæller vist ikke rigtig i denne sammenhæng. Til gengæld har foretagsomme kinesere indtaget sushiscenen, således at der nu ligger en kinasushibiks i selv den mindste provinsby.

9. Shawarma vs Sushi
Vi skrev: “Begge dele er fuldstændig outdatet. Ikke at vi ikke spiser det med stor fornøjelse, men vi trænger til nye fastfoodinspirationer! Spiseliv foreslår (i al uvidenhed) fastfoodtrends fra Ukraine og De Britiske Jomfruøer.”

Det skete der: Ikke det store. Til gengæld åbnede der for nylig en ungarsk restaurant på Østerbro.

10. Hovedstaden vs Provinsen
Vi skrev: “Nu gør vi det grimme i eget spinatbed og udråber udkantsdanmark til det nye sort”

Det skete der: Ved madanmeldernes årlige prisuddelingsfest, Årets Gericke, var det igen københavnerne der løb med stort set alle trofæer, og selvom Årets Kok er fra Fredericia, ville det være forkert at sige, at verden udenfor hovedstaden har gjort sig ekstraordinært bemærket dette år. Måske til næste år?