Russisk Vodka bar og mad

1/5 2018

 

Russer for en aften - men skal det være under Kejserlige forhold eller som den almene russer, hvad angår Vodkaen?!

Vodka er kendt for at være fra Rusland, hvor den nydes i stor stil, men man ved ikke præcis hvor vodka stammer fra. Det menes dog, at den må stamme fra Vestrusland, Polen, Ukraine, Hviderusland eller Skandinavien. Det vi ved er, at første gang vodka er beskrevet i Europa er i optegnelser fra Polen i 1405.

Vodka er en klar drik med en alkoholprocent på mellem 30 og 60. Vodka af god kvalitet brygges på rug eller hvede, hvorimod de billigere varianter, som findes bl.a. i supermarkederne, brygges på kartofler eller endda melasse. Smagsmæssigt er der stor forskel og selvfølgelig afspejler prisen vodkaens kvalitet.

Alt andet lige, er vodka i Danmark meget anvendt til at blande i sodavand og juice, måske fordi mange benytter en billig variant og dermed bedøver smagen i sukkerholdige blandinger. Men kvalitets Vodka drikkes rent i mindre glas, ligesom mange andre typer alkohol vi kender. Hos Restaurant Rusland, som ligger i Teglgårdsstræde i København, kan man virkelig få lov at smage spændende varianter af russisk Vodka i flere prisklasser og samtidig, få en beskrivelse af de processer der udgør kvalitetsvodkaer. De har en Vodka-bar som mange Vodka-fans ville misunde.

Smag en Mamont eller bliv kejserlig med Imperial Collection
Mamont er lavet på hvid vinterhvede dyrket i Sibirien og destilleret 6 gange, for at opnå den højest mulige renhed. Destillatet blendes ned til 40% med artesisk vand fra kilder i de sibirske Altaibjerge og filtreres til sidst gennem aktivt-kul udvundet fra hvidbirk. Eller gå helt til tops med Imperial Collection. Den ultimative russiske luksus vodka, der er en kejser værdig. Den har en ufattelig fyldig smag af rug og hvede. Den er fyldig, men også meget letdrikkelig og enkel i sit udtryk. Den overrasker med sin fyldighed, blødhed og flødeagtige fedme. En fedme den opnår grundet den særlige filtrering der bruges.

Russkij Standard Platin - populær blandt almindelige russere
Her er anvendt de bedste vintersorter af hvede og det reneste isvand fra Ladoga-søen. Filtreret gennem gennem aktivt birkekul. Birkekulsfiltreringen gør vodkaen blød, og fjerner de værste urenheder. Herefter følger den afsluttende sølvfiltrering. Sølvets særlige molekylære opbygning gør den særligt velegnet til at raffinere vodkaen. Til sidst får vodkaen lov til at hvile, hvorved smagene modnes og balanceres.

Den fuldendte Russiske mad- og vodkaoplevelse

Udover en udsøgt Vodka-bar, kan man som gæst få sig en bid af et stykke overset Rusland, nemlig det kulinariske køkken, som det tager sig ud, når det bliver behandlet med respekt og kærlighed til traditionelle retter fra det store land i øst. Restaurantens indgang ligger i kælderniveau, hvor man støder på (vodka)baren, som er inspireret af det landlige Rusland og med genkendelige russiske relikvier langs væggene. Ønsker man at kaste sig ud i den fulde madoplevelse, kan man følge guldtrappen, der leder op mod første sal, hvor røde vægge, det blå loft og den klassiske indretning fører tankerne hen mod fortidens imperiale Rusland og dets tidligere hovedstad, Skt. Petersborg.

 

 

 

 

 

 

Restaurant Rusland
1452 København K

 

 

 

 

Nyhedsbrev

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra Spiseliv med inspiration til madoplevelser – ude og hjemme.