Nyhavn bugner af sommerterrasser

Nyhavn bugner af sommerterrasser

Sabina
Spiseliv.dk

Så kom sommeren og Nyhavn bugner af skønne terrasser med god udeservering. Spiseliv giver her et udpluk til inspiration.

Picture

Restaurant Gasten & Galionen i Nyhavn

Restaurant Gasten & Galionen ligger i et gulkalket hus fra 1600-tallet, som blandt andet har været bolig for Elverhøj-komponisten Kuhlau. I dag finder man Restaurant Gasten & Galionen på den fine Nyhavn-adresse.

Køkkenet er internationalt, men med inspiration fra den klassiske danske kogekunst. Restauranten præsenterer sig yderligere som en "steak and lobster" restaurant, og dermed er specialiteterne angivet: Skaldyr står altid på spisekortet - ikke kun friskfanget hummer, men også både østers og muslinger. Ligesom saftige bøffer fra grillen – og med alt hvad dertil hører – altid findes på menuen. Der findes også et væld af indbydende starters på menukortet.

Picture

Kompasset i Nyhavn

Kompasset er opkaldt efter beliggenheden i Nyhavn 65, der tidligere har huset tre sejl, flag- og kompasmagere. I Kompasset er missionen at forene moderne smørrebrød og dansk øl på smukkeste vis. På kortet finder du derfor altid 10 stykker smørrebrød parret med øl fra danske bryghuse. 

Restauranten bekender sig ikke til noget særligt nordisk eller dansk dogme, så det klassiske smørrebrød er indimellem også udsat for inspiration fra især japanske og asiatiske elementer. I modsætning til mange andre smørrebrødsrestauranter serverer Kompasset også smørrebrød til aften.

Picture

Restaurant Hummer - Nyhavn

Restaurant Hummer i Nyhavn er en restaurant med en mission. Missionen er dels at vise folk, at hummer ikke kun er noget, man spiser nytårsaften, og dels at det prægtige skaldyr ikke behøver at koste en formue at kaste sig ud i. Restaurant Hummer er blevet optaget i Michelin guiden 2017 med ordene, kyndig tilberedning af mad af friske råvarer. Udover, frisk fisk og skaldyr, er her også lækkerier for dem som gerne vil have kød.

Restauranten har til huse i den nedre del af Nyhavns solside, og der er derfor mulighed for at nyde frokost eller middag i solen ved restaurantens store udeservering.

Picture

Nyhavns Færgekro

Nyhavns Færgekro er kendt for restaurantens store, hjemmelavede sildebord, hvor både silden og kryddersnapsen dertil er hjemmelavet. Du kan vælge mellem mere end 10 forskellige slags sild og 20 forskellige kryddersnapse, trukket på danske bær og urter. Der serveres også et godt udvalg af klassisk, dansk smørrebrød.

Picture

Nyhavnskroen

Den lille og hyggelige restaurant Nyhavnskroen ligger på hjørnet for enden af Nyhavn på hjørnet af Toldbodgade. Indretningen med de rå bjælker og ternede duge tegner et billed af en helt klassisk dansk restaurant. Med sin placering i Nyhavn er der hele sommeren fyldt op ved alle borde i udeserveringen hvor man kan nyde det hektiske og fantastiske liv som præger Nyhavn.

Menukortet er dansk og byder på et væld af frokost og aftenretter, heriblandt smørrebrød, tatar, burgere, stjerneskud og pariserbøf. 

Picture

Venezia

Med venetianske motiver malet på vægge og loft i det rustikke lokale er Venezia i Nyhavn en af Nyhavns mere spektakulære restauranter at sidde i. Stemningen er hyggelig med dæmpet lys, rå vægge - og så selvfølgelig udsigten til kanalerne og det myldrende liv i Venedig. Men det er ikke altsammen en illusion, for fra Venezias førstesal er der faktisk udsigt over en rigtig kanal, nemlig Nyhavn, og ved de mange udendørspladser kan man sidde som tilskuer til det myldrende liv på første parket. 

Picture

Nyhavn C Lounge Bar

Baren har en fantastisk hyggelig atmosfære og byder gæsterne indenfor i de farverige lokaler. Væggene er dekoreret med farverig kunst, dansk nostalgi og rummet er belyst med hyggelige retrolamper. Hele atmosfæren indbyder til at læne sig tilbage i de bløde sofaer og nyde cocktails med venner eller familie. Alle cocktails koster blot 79 kr.

Stedet ligger absolut centralt og er det perfekte sted til at varme op inden en bytur eller bare nyde de mange farverige cocktails.

Picture

Restaurant Caphorn

Cap Horn fungerer både som frokost- og middagsrestaurant. Køkkenet tager udgangspunkt i sæsonens gode råvarer, der ofte også er økologiske. For eksempel kan du finde asparges på kortet i aspargessæsonen, stenbiderrogn og friske, danske jordbær, når de er allerbedst. Også øl, vin og kaffe fås i økologiske udgaver.

Du kan spise brunch her i weekenden, mens du mandag til fredag fra 10-12 kan få en tallerken bacon og æg. Om søndagen spilles der jazz til brunchen.