Umiddelbart skulle man tro, at Vesterbro bugnede af tilbud til de sultne – men udfra Bodils udseende og stemning virker det som om, at Timo har fundet et hul i markedet til de lokale, der søger en oase, hvor man vitterligt føler sig hjemme, og ikke bare bliver presset ind i et konceptuelt hipstermiljø. Timo siger selv om valget af kvarteret:
”Der er ingen der siger, at jeg kun skal åbne restauranter på Amager. Det hele startede jo på Bornholm, og efter det åbnede jeg 2 restauranter i København K. Da vi fandt lokalet i Bodilsgade passede stedet perfekt til det, vi ville. Vesterbro havde nok klaret sig uden Bodil, men vi har helt sikkert tilføjet noget nyt til bydelen ved at åbne et sted som dette. Bodil handler om hygge, nærhed, leg og eksperimenter. For eksempel er der kun plads til 28-30 kuverter, men vi har alligevel lavet det sådan, at kokkene står og arbejder i et åbent køkken, så gæsterne hele tiden kan følge med i, hvordan tingene bliver lavet.Vi ville lave et sted hvor vi selv havde lyst til at komme, og hvor der ikke var så mange regler. Ikke fordi vi er specielt dogmatiske på mine øvrige spisesteder, men på Bodil har vi gjort det mindre designet og konceptuelt, hvor servicen er helt nede på jorden og tjenerne er der for gæsterne, uden at skulle belære dem. Maden er veltillavet og spændende, og så har vi været ekstra sprælske på vinkortet.”
Timo har hele vejen været skarp på sine restauranters udformning– således har hvert spisested sin helt egen identitet, så hvilken rolle spiller Bodil i forhold til hans øvrige restauranter?
”Hvor Rambla har det spanske islæt, Loft hylder New Yorks bistrounivers, Studio serverer vores egne livretter, og Café 8Tallet byder på hygge i verdensklassearkitektur, så er Bodil legepladsen. Det er vel for meget at kalde stedet for et laboratorium – måske også for overdrevet at bruge ordet legeplads, men så ligger Bodil et sted midt imellem. Det er jo ikke fordi vi leger med gæsternes oplevelse, for den skal altid være 100% i orden, men på Bodil giver vi rigtig meget plads til vores kokke-elever, så de kan udvikle sig og blive endnu bedre. Her kan vi også gå lidt bananas og servere både trøffel og fois gras uden at menukortet er vildt avanceret. ”
Kardinalpunktet for Timo har altid været, at han villet åbne restauranter, hvor han selv havde lyst til at komme. Det skaber automatisk en stærk, personlig tilknytning mellem Timo og spisestederne, og hver især er de derfor et billede på ting fra Timos liv, som optager ham. Hvad angår Bodil, er stedet et resultat af et yderst personligt samarbejde:
”Bodil handler meget om mit forhold til stedets chefkok, Magnus Magnuson. Han kontaktede mig for et års tid siden og havde rigtig meget lyst til, at vi skulle åbne noget sammen. Jeg kendte ham som en virkelig perfektionistisk, temperamentsfuld og detaljeorienteret kok – lidt ligesom mig selv, men han har altså også en fantastisk evne til at være general på frontlinjen og have hands on. Så Bodil er lidt en trykprøve på vores samarbejde, og indtil videre har det faktum, at han nu arbejder for mig, skabt en masse hype omkring Bodil. Allerede inden vi åbnede havde vi masser af bookinger, og det har skabt en god dynamik fra starten af på et sted, der er så småt, at det let kan navigeres rundt. Hvis man sammenligner Bodil med nogle af vores større restauranter, så er spisestedet en lille sejlbåd, som det ikke kræver så meget at styre. Det gør det lettere og sjovere at drive, og tilfører vores forretning et friskt pust, hvor man kan afprøve nye ideer og retter.”
Apropos forretningen - hvad er så udfordringerne ved at have et efterhånden ret så stort team, der lige nu skal håndtere hele 6 spisesteder? Timo driver nemlig også caféen og restauranten Sommer i Allinge på Bornholm.
”Vores administration er ret stor i forhold til resten af forretningen, så med åbningen af Bodil er tingene ved at komme mere i balance. Vi er efterhånden blevet mange mennesker med om bord, så det gælder om at coache og motivere, samtidigt med at jeg godt ved, at ingen af os er fejlfrie. Man skal vælge sine kampe i teamet, give tryghed og udvise tillid, så de ansatte tør at gøre ting, som de vokser og lærer af.”
