Fødevarestyrelsen har udsendt en pressemeddelelse, der handler om nye EU-regler for mærkning af koffeinindhold, så det er ‘tydeligt for forbrugerne, at myndighederne fraråder gravide og børn at indtage energidrikke og kosttilskud med koffein’, et forslag, der ‘bærer tydelige danske fingeraftryk.’
Uforholdsmæssige forhold at forholde sig til
Ja tak, det tror vi gerne. Af pressemeddelelsen fremgår det, at det indtil nu har været et krav, at energidrikke med et indhold på over 150 mg koffein per liter skulle mærkes. (Gad vide hvor mange mg koffein, der er i den ene af de to dobbeltespressoer, jeg drikker hver morgen)? Men åbenbart har denne mærkning ikke været tilstrækkelig, for danske skoler og fritidsordninger beretter om ‘et uforholdsmæssigt stort forbrug blandt nogle børn’. Og da Fødevarestyrelsen desuden mener, at ’det kan være problematisk for gravide at indtage store mængder koffein’, ja, så er det åbenbart på tide, at reglerne strammes til. Det danske udspil lyder på, at der skal stå en supplerende mærkning rettet specifikt mod børn og gravide, så det tydeligt på emballagen fremgår ’Bør ikke indtages af gravide og børn.’
Moderate mængder koffein er ikke farligt for såkaldt almindelige forbrugere
Heldigvis (?!) slutter fødevareminister Henrik Høegh af med en beroligende melding: ’Det er vigtigt at understrege, at koffeindrikke i moderate mængder ikke er farlige for såkaldte almindelige forbrugere.’ Øh.
Hvor meget svarer 150 mg koffein pr. liter til i kopper kaffe fx?
Hvad er ’et uforholdsmæssigt stort forbrug’?
Hvor meget er ’store mængder’ koffein?
Hvad ligger der i, at det kan være ’problematisk’ at indtage ’for store mængder’ koffein?
Hvor meget er ’moderate mængder’ koffein?
Hvornår er man en ’almindelig forbruger’, hvornår er man ikke?
Og hvad dusen er en 'såkaldt almindelig forbruger'?
1001 spørgsmål og kun ét svar
Spiseliv ringede til Fødevarestyrelsen for at få svar på ovennævnte spørgsmål og fik ét reelt svar på spørgsmålet om, hvad et ’uforholdsmæssigt stort forbrug’ dækker:
”Vi ved fra nogle skoler og fritidsordninger, at der blandt eleverne afholdes konkurrencer i, hvor mange dåser med energidrik, man kan drikke, og det er ofte både syv, otte, ni og ti i træk,” siger souschef i Fødevarestyrelsen Jens Therkel Jensen.
Det lyder naturligvis helt sindssygt. Så langt så godt. Man må formode, at Fødevarestyrelsen tror, at disse skoleelever (og deres gravide mødre?) øjeblikkeligt stopper deres energidrikkonkurrencer pga. den nye mærkning. Vi på Spiseliv anstrenger os for også at tro på det. Det lykkes kun i begrænset omfang.
Fimsede fakta kalder på en forstørrelse af retorikken
Men på de andre spørgsmål blev vi kun efter nogen tids nølen henvist til en hjemmeside, der hedder altomkost.dk. Hvor vi efter sigende ville kunne finde svar på det hele. Måske fordi Fødevarestyrelsen selv ikke lige havde svarene på rede hånd? Måske fordi svarene ikke er så entydige? Måske fordi hele pointen er, at vi skal blive ramt af angst? Og fakta i sig selv er ikke skræmmende nok, og så må man jo ty til retorikken? Men hvorfor indføre koffeinpolitik? Kan man fremlægge relevant forskning, der viser, at disse tiltag er gavnlige for folkesundheden? Har Fødevarestyrelsen i det mindste en intuitiv fornemmelse af, at det virker? (Eller er det blot for at holde på arbejdspladser i Fødevarestyrelsen?)
Uanset årsagen virker det, som om man fra Fødevarestyrelsens side – og det er bestemt ikke kun i denne affære, men snarere en generel taktik fra Fødevarestyrelsens side – bevidst forsøger at skræmme folk fra liv og sans, men på Spiselivs kommentar om, at det ikke er til at forstå, hvorfor den slags skal været skrevet i sådan et abstrakt sprog uden konkrete facts, hvor man ikke kan undgå at sidde tilbage med følelsen af, at døden og de farlige sygdomme lurer lige om hjørnet, lød svaret bare, at det er jo politik og således ikke deres boldgade. Tak for kaffe, siger vi bare! Selv om dét nærmest er et fy-ord…
