Det ligger i tiden at have fokus på det gode værtskab. Og det passer på alle måder ind i Tanquerays historie, der er bygget op omkring stil og traditioner, som går mere end 200 år tilbage i tiden.

Det gode værtskab er uden tvivl kommet for at blive, og højtiden gør det ikke mindre relevant. Derfor har den danske World Class-bartender Mathias Broksø sammensat tre forskellige højtidscocktails, du kan servere før eller efter julefrokosten eller middagen. Eller som en lille forfriskning, når gæsterne kommer nytårsaften. Der er tænkt på alle i selskabet – også dem, der af den ene eller anden årsag gerne vil holde lidt igen med procenterne.

Southside alkoholfri cocktail

0.0 Southside er en 100% alkoholfri cocktail inspireret af den friske gin-klassiker, Southside.

DET SKAL DU BRUGE

5 cl Tanqueray 0.0%
2 cl sukkersirup
1 lille kvist mynte
1 lille kvist citronmelisse

1 kardemommekapsel
3 cl friskpresset limesaft

200 g sukker
200 g vand

SÅDAN GØR DU

1. Du starter med at lave din sukkersirup. Bland lige dele sukker og vand i en lille gryde, og varm den op, til sukkeret er opløst. Lad siruppen køle af inden brug.

2. Nu kommer du kardemommekapslen i en shaker og tilføjer Tanqueray 0.0%, friskpresset limesaft, sukkersiruppen, mynte og citronmelisse.

3. Fyld shakeren med isterninger, og ryst kraftigt i cirka 10 sekunder. Si cocktailen gennem en strainer eller køkken-si over i en cocktailglas uden is.

Julecocktails med og uden procenter - god for chaufføren

Infinity G/T

Infinity G/T er tænkt som en moderne og up graded gin & tonic, der benytter sig af hverdagsrester for at minimere madspildet i køkkenet. Fruit Basket Martini er et luksuriøst, underspillet og frugtagtigt bud på den evigt klassiske Martini.

DET SKAL DU BRUGE

4 cl Tanqueray London Dry
1 l Infinity Tonic
50 g agurkeskrald

50 g citronskal

100 g sukker
12 tørrede laurbærblade

Laurbærblade
Saft fra 1-2 lime

SÅDAN GØR DU

1. Start med at komme tonic, agurkeskrald, citronskal, limesaft, laurbærblade og sukker i en gryde, og varm den op på lav varme i en time. Hvis du har et termometer, skal temperaturen helst være 60 grader. Lad til sidst blandingen køle af, si den gennem et kaffefilter, og kom den i en beholder eller flaske.

2. Når du skal lave din InfinityG/T, kommer du 4 cl Tanqueray London Dry i et highball-glas og tilføjer 12 cl af din infinity tonic.

3. Kom masser af is i, rør rundt med en barske, og pynt med tørrede laurbærblade til sidst.

Julecocktails med og uden procenter - god for chaufføren_1

Fruit Basket Martini

Fruit Basket Martini er et luksuriøst, underspillet og frugtagtigt bud på den evigt klassiske Martini.

DET SKAL DU BRUGE

5 cl Tanqueray 10

2 cl Belsazar Riesling Vermouth

1 cl Empirical 'The Plum I Suppose'Orange bitters

Tør sherry

SÅDAN GØR DU

1. Start med at blande Tanqueray 10, Vermouth og Empirical 'The Plum I Suppose'. Det kan enten være i et stort blandeglas eller bare i en afrundet beholder.

2. Tilføj to dashes orange bitter samt et enkelt skvæt tør sherry.

3. Fyld nu glasset med is, og rør med en lang ske i cirka 20 sekunder.

4. Til sidst hælder du din cocktail i et glas med stilk og pynter den med lidt skal fra en grapefrugt.