Restaurant Panorama
Køkken: Italiensk, Pizza
Område: København V
Restaurant Panorama ligger på Fisketorvets førstesal og er et oplagt pitstop på shoppeturen eller inden en tur i biografen.Menuen er italiensk med den store, italienske buffet som det mest populære valg, men der er også et a la carte menukort, som byder på alt, hvad hjertet kan begære fra det italienske køkken fra antipasti til pastaretter, pizza, fiske- og kødretter til desserter som tiramisu og panna cotta.
Til frokost fås buffeten til en lidt lavere pris end om aftenen, og derudover kan der vælges fra a la cartekortet. Der er desuden et par særlige frokostretter til yderst fornuftige priser. Restauranten er meget børnevenlig, og en håndfuld retter fås i særlige børneportioner.
Vinkortet indeholder et pænt udvalg af vine fra hele verden, og derudover fås postmix og forskellige øl på fad og flaske samt naturligvis espressokaffe.
Restauranten har en rigtig fin udsigt over havnen, og lokalet er inddelt i flere plateauer, hvilket gør den meget velegnet til mindre selskaber, som har mulighed for at få en del af restauranten for sig selv. Stemningen er uformel og nede på jorden, og italiensk musik i højttalerne bidrager til, at man næsten glemmer, at man befinder sig i et shoppingcenter.
















