Guide til restauranter, caféer og natteliv
i København og omegn. Artikler om mad, vin,
inspiration, baggrund og opskrifter.
Scandic Front

Scandic Front

Køkken: Steak

Område: København K

Med Amaliehaven, Havnekajen og det nye Skuespilhus som nærmeste naboer er Front Diner et oplagt sted af tage hen efter en sightseeingtur eller før en tur i teateret.

Restauranten er indrettet i moderne dinerstil i pink, sort og lilla. Der er mulighed for at sidde enten ved traditionelle borde, i bløde stole i sofaområdet eller i vindueskarmene, som er indrettet som bænke, hvor man kan sidde og betragte livet udenfor på Sankt Annæ Plads. Ved indgangen kan du som gæst skrive din hilsen med kridt på The Wall.

Der serveres morgenbuffet med alt, hvad hjertet kan begære af lækkerier fra klokken 7 til 10.30 hver dag og indtil klokken 11 i weekenden.

Til frokost og aften kan man få retter fra det amerikanske dinerkøkken såsom chili con carne, onion-rings, cæsarsalat, burgere, steaks og ribs.

På drikkevarekortet finder man et lille udvalg af vine fra hele verden, hvoraf flere fås på glas, fadøl, cocktails og - naturligvis - milkshakes.

Front Diner er en del af hotellet Scandic Front, som kom på Traveller Hot List i 2007.

Kontakt

Sankt Annæ Plads 21
1250 København K

Telefon: 33 76 59 81
360º billede

33 76 59 81

 

Praktisk info

Profil: Amerikansk diner i Scandic Front Hotel

Åbningstider:
Hver dag: 7 - 24. Køkkenet lukker 22
Morgenbuffet: 7.00-10.30 (weekend 11.00)
Frokost: 12 - 16
Middag: 18 - 22

Siddepladser: Inde 100

Andet:
Forretningsfrokost, Forretningsmiddag, Restaurant, Selskabslokaler

Links

Scandic Palace, Rådhuspladsen 57