array(0) { }
Guide til restauranter, caféer og natteliv
i Danmark. Artikler om mad, vin,
inspiration, baggrund og opskrifter.
Café Cici

Café Cici

Køkken: Burger, Internationalt, Steak

Område: Frederiksberg

Café Cici ligger på solsiden af Vodroffsvej og skiftede for nylig navn fra Café Komma. I samme omgang er caféen blevet gennemrenoveret i dinerstil med bløde møbler og glade farver. Menuen byder fortsat på caféklassikere som nachos, omeletter, salater, burgere, pasta- og wokretter samt bøffer i flere varianter. Hver dag serveres der brunch, og der er særlige børnemenuer til de yngste gæster. Prisniveauet er ganske rimeligt. Beliggenheden lige i nærheden af Det Ny Teater og søerne gør Cici til et oplagt sted at lægge vejen forbi til mange forskellige lejligheder. I weekenderne kan man fx kigge forbi inden turen går videre i byen, for her skrues der ned for lyset og op for musikken, og alle cocktails på kortet koster bare en halvtredser. På drikkevarefronten fås desuden et stort udvalg af kaffe, økologisk te, friskpresset juice, sodavand, fadøl og udenlandske flaskeøl. Vinkortet omfatter et lille udvalg af vine fra hele verden, som alle serveres på glas og til fornuftige priser. Café Cici råder over et selskabslokale med plads til 30 gæster, og selskaber kan også afholdes i selve caféen eller ud af huset. Selskabsmenuer aftales fra gang til gang og fås i alle prisklasser.

Kontakt

Vodroffsvej 24 A
1900 Frederiksberg C

Telefon: 33 24 54 54

33 24 54 54

 

Praktisk info

Profil: Café på Frederiksberg

Åbningstider:
Mandag - torsdag: 11 - 23
Fredag: 11 - 02
Lørdag: 9 - 02
Søndag: 9 - 23
Brunch serveres fra kl. 11-14 i hverdagene og 10 - 15 i weekenderne

Priser:
Hovedretter fra 67,- til 189,-
Menuer fra 99,-

Siddepladser: Ude 35, Inde 48

Andet:
Billige priser, Café, Catering, Mellem Pris, Restaurant, Takeaway, Trådløst internet, Udeservering

Tidligere

Café Komma