Gastro week, Dining Week og Smag på Byen. Det kunne lyde som én intens uge, men i virkeligheden dækker navnene over tre forskellige sammenslutninger, der alle vil tilbyde pakkeløsninger til restaurantgæster i en periode i februar.

Selvom der er overlap og meget enslydende tilbud, så er det i sidste ende en fordel for restaurantgæsterne. I februar kan man simpelthen vælge mellem adskillige tilbud på restauranthylderne. Hvis man på nogen måde er sulten efter januarkuren, så er der her masser af chancer for at blive mæt! 

Fra den 4. til den 14. februar er der Smag På Byen i Aarhus. Her kan du for eksempel nyde en fransk inspireret 3 retters menu på Slinger Bistro:

  • Forret: Gravad vinterfisk ”Salut” - Karl-Johansmør & østerscreme
  • Hovedret: Confiteret okse ”Oro 16” - Persillesovs med madagascar
  • Dessert:Solbær & flødete "Español" - Chokolade & karamel


Der er i alt 18 restaturanter med i Aarhus. Konceptet rykker til Nordsjælland 31. marts -10. april. Billetter koster 250 kroner. 

I Aarhus er der også Gastro Week fra den 11. til den 21. februar. Her er det også 3 retter for 250, hvor man kan vælge mellem 13 restauranter.

Dining Week i Jylland og København

Uden for Aarhus er det Dining Week, der er på menuen i februar. Konceptet solgte sidste år 116.000 billetter fordelt på 142 restauranter.  Konceptet er 3 retters menu for 200 kroner.

Du kan for eksempel nyde en middag på Odense Havn på Restaurant Nordatlanten. Her serverer de denne menu til Dining Week:

  • Forret: Rimmet torsk - torskebacon - kartoffelcreme - purløgsolie - chips.
  • Hovedret: Kalvefilet - kalvebryst - selleri - svampe - persille - timianglace.
  • Dessert: Brownie - æblesorbet - karamel - citronsukker. 

Også nordjylland kan tage for sig af retterne i Dining Week. Hos Boldt i Aalborg har de sammensat en klassisk menu til Dining Week:

  • Forret: Fiskecremesuppe tilsmagt Pernod og safran hertil rødtungefilet
  • Hovedret: Tornado Rossini med Maderia-trøffel og årstidens garniture og fløde kartoffel i tårn, vent i panko
  • Dessert: Chokoladefondant med hjemmelavet appelsin parfait med marinerede bær

Hos Boldt har i snart 20 år været et af Ålborgs ubetinget bedste spisesteder, og Hans Boldts hyggelige gourmet selskabsrestaurant i Simonis Gård er stadig meget populær og har mange stamgæster. Restauranten er hyggeligt indrettet med Chesterfieldmøbler i loungen og et udvalg af restaurantens mange vine på vinreoler bagerst i restauranten.

Links: 

Dining Week 

Gastro Week

Smag På Byen