Juleand, -gås og -kalkun hos Irma
Irma har et meget stort udvalg af ænder, gæs og kalkuner af høj kvalitet, som kan forudbestilles op til jul. Hos Irma og på Irma.dk kan man blandt andet få danske landænder, økologiske danske ænder af Peking-racen, franske berberiænder i en konventionel og en økologisk version, samt franske kalkuner (også økologiske) og danske og engelske gæs.
 
 
 
Ænder leveret til døren fra Nemlig.com
Nemlig.com er den nemme løsning på andeproblemet, for de leverer nemlig til døren. Her kan man få enten en økologisk eller en dansk konventionelt opdrættet, fersk and. Op til jul kan man udover konventionelle og økologiske ænder få julekalkun. Ænder og kalkun er ferske og leveres den 22. og 23. december. 
 
 
 
Frilands ænder og -flæskestege hos Løgismose

Løgismose har ferske danske og franske berberiænder fra friland i sortimentet samt danske og svenske flæskestege fra grisebasser, som har haft et godt, frit liv.

Læs mere om, hvordan man får fingre i juleænder og flæskestege fra Løgismose her

 
 
København: Vilde ænder og frilandsænder fra Den Vilde Butik
Den vilde butik på Strøget har også ænder, som har levet gode liv i sortimentet op til jul. Ænderne skal forudbestilles senest den 16. december og afhentes den 22. eller 23. december. Vælg mellem vildand, dansk frilandsand eller engelsk frilandsand.
 
 
København: Økologisk and fra Gourmandiet
Østerbros økologiske slagter har selvfølgelig and i sortimentet op til jul. Ænderne sælges ferske, og det er økologiske landænder, som har snasket rundt i den danske muld på frit land. Indmad følger med, og ænderne skal bestilles i forvejen.
 
 
 
København: Gothenborgand fra Slagteren ved Kultorvet
Ænderne fra den økologiske slagter ved Kultorvets kommer fra Gothenborg, hvor de daggamle ællinger får frisk grønt lige fra starten og fodres med økologisk foder hele deres levetid. Den hvide landand er en sund og velbygget frilandsand, der er meget smagfuld. Den har et perfekt fedtlag, som smelter væk under stegningen, men efterlader kødet saftigt og meget smagfuldt.
 
 
 
København: Økologisk Gothenborgand fra Pers Griseri - ALT UDSOLGT
De økologiske Gothenborgænder fås også hos Pers Griseri i Jægersborggade før juleaften. Her kan man også købe gæs og kalkuner, hvis man mere er til det.
 
Ænder, gæs og kalkuner skal forudbestilles og afhentes frosne hos Pers Griseri på specifikke dage, som står på hjemmesiden. Her kan man også se, hvor mange af hver slags fjerkræ, der er tilbage.