Pressemeddelelse

Gratis øl og galla – Restaurant Promenaden fylder 1 år d. 21. marts

Restaurant Promenaden på Frederiksberg Allé blev i 2014 overtaget af nye ejere. D. 21. marts er det et år siden og det skal fejres med manér. Vi har planlagt at feste hele dagen, og håber på at se så mange som muligt.

Fødselsdagsreception mellem kl. 13.00 og 17.00 – alle er inviteret!
Det har været et spændende og eventfuldt år, derfor holder Promenaden en reception for alle vores gamle, nye og kommende gæster, alle er inviteret! Vi vil gerne takke for det første år med et gratis glas øl og søde/salte smagsprøver fra menukortet. Vi håber at vores gæster har lyst til at kigge forbi og ønske os tillykke.

Galla aften kl. 18.00 – alle er velkomne!
Samme aften arrangerer Restaurant Promenaden fejring til den helt store guldmedalje. En festlig galla aften, hvor vores chefkok Niels Meldgaard har sammensat en menu under temaet klassisk fransk galla med blandt andet østers og bobler. Dresscoden er festlig og vinkortet særligt sammensat til denne aften. Man kan læse mere om menuen og hvordan man deltager på Restaurant Promenadens facebook profil.

Lidt om Restaurant Promenaden
Savner man Paris behøver man ikke tage længere væk end til Frederiksberg Allé. På Alléen ligger nemlig Restaurant Promenaden. En restaurant med et robust brasserie køkken, bestyret af chefkok Niels Meldgaard. Interiøret skaber den perfekte pariser stemning, særligt grundet det smukke vægmaleri bag baren, der kom til syne under en renovering. Vægmaleriet illustrerer et festligt sceneri fra begyndelsen af århundredets forlystelsesliv, og rygterne siger at den meget tydeligt portrætterede mand til venstre i billedet er en af Promenaden tidligere ejere. Væggene i restauranten er malet i varme toner og udsmykket med gamle teaterplakater og billeder af danske kendte skuespillere, og bordene er pyntet med hvide duge og levende lys. I den nyrenoverede kælder er der mulighed for at afholde selskaber for ca. 80 personer. Promenaden har eksisteret i mange år og under flere forskellige ejere, men i marts 2014 blev stedet overtaget af de nuværende ejere der har stor forkærlighed til stedet og Frederiksberg. Promenaden er flittigt besøgt af de mange frederiksbergske teatergæster og skuespillere, stamgæster og Frederiksberg borgere. Om sommeren udvides Promenaden med udendørsservering på Alléen.

Kontaktoplysninger:
Tlf.: 33 21 61 17
Mail: bestilling@restaurant-promenaden.dk
Hjemmeside: www.restaurantpromenaden.dk
Facebook: www.facebook.com/rest.promenaden