”Jeg synes, at Ravnsborggade er en af de mest charmerende gader i København, og der er et godt leben her, som vil gå godt i spænd med vores koncept. Det var virkelig kærlighed ved første blik”, siger medejer Daniel Knuttel og smiler. ”Vi har ikke nogen vækststrategi, der styrer at vi skal åbne nye restauranter. Vi gør det hvis vi finder det rigtige sted, hvor lokalsamfundet og konceptet passer sammen – og det føler vi det gør her”.

I de charmerende lokaler vil man både kunne sætte sig med sin bærbare og snuppe en kop kaffe, drikke cocktails med vennerne i den store bar, eller nyde en god burger og en øl med familien. I den store, høje kælder er der rig mulighed for en stemningsfuld aften, hvor de bløde sofaer, der slanger sig igennem lokalet, skaber de perfekte rammer for en god aften med lækker mad og drikke.

Good burgers are good company - endnu mere fokus på kvalitet, bæredygtighed og økologi
Vinderen af Byens Bedste Burger i ’12, ´14 og ’15 glæder sig samtidigt også til at præsentere deres nye menukort med øget fokus på økologi, bæredygtighed og kvalitet – en del af deres Good Company-filosofi. De populære burgere som Zé Brazil, Cheese ’N’ Smoke, The Governator og de andre klassikere er stadig at finde på kortet, men i opgraderede versioner med endnu bedre råvarer.

Derudover indeholder det nye kort nye tiltag på den grønne side med en veganer-burger og nye lækre salater samt en økologisk isdessert.

Det har været enormt vigtigt for os, at finde balancen mellem at udvikle Cock’s & Cows i en mere bæredygtig retning, samtidig med at vi er tro mod produkt, koncept og ikke mindst smag. Alt kød i vores burgere er nu fra velfærds- og frilandsdyr samt salaten og flere andre råvarer er økologiske”, siger køkkenchef Irene Mai. Alle 4 restauranter er i øvrigt i gang med at blive Svanemærket.