Trattoria står for hjemmelavet italiensk mad til hverdag og det er præcis hvad Trattoria SUD byder på. Alt bliver lavet fra bunden og mantraet er enkelt `få ingredienser som tilsammen giver den store smag`. Brødrene, Andrea som er på gulvet og Pachi, som står i køkkenet, er passionerede omkring det, at give sine gæster et hyggeligt værtsskab med smagen i centrum.
Restauranten ligger på hjørnet af Frederiksborggade og Nørre Farimagsgade - i gå afstand til Nørreport st. Indretningen er moderne og hyggelig med træborde til både få og mange. Langs vinduespartiet er siddepladser hvorfra man kan følge med i livet på gaden, så selvom man spiser alene, er her rigelig med underholdning i denne oase af ro midt i et fortravlet lyskryds.
Ud fra køkkenet strømmer velduftende og smagsfulde små og store retter igennem restauranten, baseret på årstidens råvarer og godt håndværk. A la Carten har en god variation af kød, fisk, skaldyr. Derudover, er der nogle menuer at vælge i blandt - en fra syd, en fra nord og en med 4 retter med valgmuligheder.
Er man til at smage lidt forskelligt, så vælg Antipasti Misti med hjemmelavede delikatesser, som serveres på smukke træbræt i hhv 60 og 120cm mål, alt afhængig af antal personer som deles om brættet. Dette bør nydes med et godt glas italiensk vin.
Catering
Trattoria Sud har specialiseret sig i catering og kan både leverer til små og store selskaber. Uanset om det er en intim middag eller en stor fest, sørger de for, at alt er gennemtænkt ned til mindste detalje.
Trattoria Sud tilbyder:
Levering af færdiglavet mad – Klar til servering, så du kan slappe af og nyde tiden med dine gæster.
Opdækning og kokke – Ønsker du den fulde oplevelse, kommer de med italienske kokke og står for opdækning, der emmer af italiensk atmosfære.
Skræddersyr en menu med 3-6 retter, tilpasset dine ønsker og behov, og sørger for, at dit arrangement bliver både smagfuldt og mindeværdigt.
Se alt om catering fra Trattoria Sud her