Trattoria Nuova Italia på Fortvej i Rødovre er blevet ærke italiensk med mad fra flere italienske regioner - alt sammen lavet fra bunden.
Ricardo, som er køkkenchef, kommer bl.a. fra La Locanda i Aalborg, som er rangeret blandt de bedste italienske restauranter i Danmark. Sammen med teamet er målet hver dag, at give gæsterne de lækreste smage fra hele støvlelandet. I restauranten er en montre fyldt med frisklavede fristende desserter, alt imens, der langtidssteges flotte udskæringer med masser af saft og kraft. Pizzaerne er napolitanske med sprøde bunde og lækkert kvalitets fyld.
Med den gode mad følger en hjertelig og dygtig betjening, som i den grad nyder at serverer gode italienske vine, kaffe og andet sammen med den smagsfulde og velanrettede mad.
Hos Trattoria Nuova Italia er der god plads både inde og ude på den store terrasse foran restauranten. Restauranten leverer gerne mad til selskaber ud af huset eller afholder arrangementer i restauranten. Mulighederne er mange og fleksibiliteten stor, så kom gerne ned til en snak om jeres ønsker.