The Red Box facade ud til Store Kongens gade er lidt svær at få øje på, men find den, for bag facaden er den hyggeligste lille restaurant med et køkken i topklassen, som tager udgangspunkt i det franske krydret med Asien.
The Red Box startede for 10 år siden og blev hurtigt et populært spisested for Nordmænd og svenskere. Siden har danskerne fulgt med og ladet sig overraske over de sammenbragte smage fra de asiatiske og franske køkkener.
Allan som er indehaver af restauranten er også køkkenchefen og sammen med sit lille udvalgte team, kreeres de lækreste smage i det lille køkken og altid af friske råvarer. Allan har i mange år stået i køkkenet hos top restauranter i København og har nu igennem 10 år udviklet sit helt eget køkken til glæde for gæster fra nær og fjern.
Menukortet er smalt og specialiseret, som gør det til en kulinarisk oplevelse, uanset om man vælger 1, 2, 3 retter eller tastingmenu med 15 specialiteter af 5 serveringer. Alle retter er lavet fra bunden, æstetisk anrettet på tallerkenerne og til meget rimelig priser.
Kasper, som også er indehaver og restaurantchef, forkæler gæsterne med hyggelig og professionel betjening. Har man brug for at finde den rette vin, så er han manden som kender restaurantens velassorterede vinkort, med og uden perlende bobler samt i flere prisklasser.