Restaurant Suri

Restaurant Suri

Havnevej 5 | 4300
Sabina
Spiseliv.dk

3 hurtige

1.

2.

3.

Profil

Restaurant ved Holbæk Havn

Pris
Hovedret

235 - 245

Menu

445 - 575

 

Ved lystbådehavnen i Holbæk ligger den smukke, moderne restaurant SuRi med skøn udsigt over den hyggelige lystbådehavn. Der dufter vidunderligt af friskrøget fisk fra stedets eget røgeri og fiskebutik, som ligger lige ved siden af restauranten.
Der er kælet for detaljerne i restauranten som er utroligt lækkert indrettet med runde borde og komfortable læderstole. Køkkenet er baseret på både fisk og kød. Fisken kommer lokalt fra Holbæk og Odden, og restauranten får fiskene frisk hver morgen. Men der er også dejlige kødretter på kortet.
A la carte kortet har klassiske retter som friske østers, foie gras, moules marinière og en god steak med fritter og bearnaise. Menuen, som skifter månedligt, er udtryk for det mere avancerede gourmetkøkken. Her leger køkkenet med lækre råvarer som vagtel, jomfruhumme og andre gode sager.
Til frokost er der frokostretter som f.eks. sandwich og friskstegte rødspættefileter med kapersremoulade samt den populære fiske asiette med dagens friske fangst. Man kan også få en frokosttallerken med forskellige frokostretter. Vinkortet er temmelig stort. Restauranten sammensætter gerne en vinmenu til din middag. Kortet er stort med bredt udvalg fra både Europa, men også den ny verden er med.
Om sommeren sidder man perfekt på den store træterrasse ud til den travle og velbesøgte havn, som i øvrigt ligger lige op af byens handelscentrum.
Restaurant bruges flittigt til selskaber, lige fra firmaevent til konfirmation og bryllup.