Smør og Brød
Restaurant

Smør og Brød

Cityringen 4 | 2630 Taastrup
Sabina
Spiseliv.dk

3 hurtige

1.

Kvalitet og Smag

2.

Alt laves fra bunden 

3.

Take away og Catering

Profil

Gourmet Smørrebrød og Dagens ret i Madstaderne - City2

Pris
Frokost

35 - 129

Hovedret

65 - 169

Åbningstider

Mandag - fredag: kl. 10:30-19:30
Lørdag - søndag: kl. 10.30-15:00

Hvis du er til mad som er lavet fra bunden, af de bedste sæson råvarer og med stor smag, så er Smør og Brød i Madstaderne i City2 spisestedet. 

Hos Smør & Brød fylder kærligheden til maden alt og her syltes, bages, steges, koges - altsammen for at opnå den bedste smag. I montren, står der frisklavet luksus smørrebrød klar, som frister øjet og smagsløgene. Trænger man til en god kop kaffe og hjemmebag, så klares det også her.

Rugbrøder er fundamentet for et velanrettet smørrebrød, med lækkerier som halehængt færøsk laks, panko paneret rødspætte, hjemmelavet roastbeef, rørt oksetartar og meget mere. Alle Smørrebrød er krydret med tilhørende toppings og friske krydderurter. Fredag, lørdag og søndag skrues der op for gourmet stykkerne f.eks. Hønsesalat med ristede svampe, timian, asparges, sprød bacon, æble og urter på grov økologisk franskbrød. 

Sandwichen laves på sprød og grov baquette med kvalitetsfyld og egne dressinger. Her er en kød, fugl, fisk og vegetar version. Igen med fokus på den gode smag. 

Salat bowls med friske grove salater og forskellige fyld som varmrøget laks, avocado, rejer, kylling og æg. 

Tapas boks fyldt med 4 slags charcuteri, 4 slags oste, pesto, løg marmelade, grillet grønt, hjemmebagt brød, kartoffel pizza, hjemmelavet saltmandler & dessert.

Mandag til fredag kan man nyde Dagens Ret i Madstaderne eller tage den med hjem. Og hver uge er der nye spændende retter på tavlen. Det kunne være Wienerschnitzel med stegte kartofler og skysauce, Chili con carne, Double twin cheese burger med dry aged beef og håndskårne fritter eller en Boeuf Bordelaise med nye kartofler, grillede grønne asparges og sauce. SE UGENS MENU HER

Herudover, leverer Smør og Brød frokostordninger, catering til selskaber og kokke til private dining, for den ekstra forkælelse.


Andre spisesteder