Sliders Enghaveplads
Restaurant

Sliders Enghaveplads

Enghave Plads 4 | 1670 København V
Sabina
Spiseliv.dk

3 hurtige

1.

Urbant miljø

2.

På Enghave Plads

3.

Lækre sliders og fritter med guld

Profil

Sliders - et urbant og socialt burger miljø med fokus på smagen

Pris
Hovedret

55 - 129

Åbningstider
Mandag - lørdag: kl. 12:00 - 22:00
Søndag: kl. 12:00 - 21:00
Det siger gæsterne
Tripadviser Logo Google Rating
4.2 4.2
Spiseliv logo
4.2

Spiseliv Rating 4.2

På et solrigt hjørne af Enghave Plads med udsigt til pladsens leben, hersker en glad og dynamisk kultur, med et helt unikt burger koncept. Gutterne bag Sliders har brugt oceaner af tid på, at skabe denne urbane oase, fyldt med sjove gimmicks, som bare giver gæsterne det ekstra der gør, at man må tilbage og få en ny oplevelse.

Her er en burger ikke bare en burger - hver Slider, som miniburgeren hedder, har sin egen unikke smag, i en lille juicy brioche bolle og pakket eksklusivt ind. Og da der altid er 10 forskellige sliders, hvoraf 4 fåes vegetarisk, samt nogle udskiftes løbende - er her rigelig med smagsoplevelser at hente. Er man en smule ekstravagant eller skal dagen lige piftes op, så få fritterne drysset med 24 karat guld, for en beskeden ekstra skilling.

Når Sliders skal skylles ned, er her frisklavede shakes, vand, øl på glaskander, vand, vin, champagne, cocktails og G&T. Alle drikkevarer er af høj kvalitet og til meget rimelige priser. Et godt eksempel - G&T er lavet med Geranium gin og Fever Tree tonic vand til kun kr. 69,- , en kande med Tuborg guld til kr. 129,- eller egen special bryg til kr. 169,-

Sliders pryder hele hjørnet med smarte borde og bænke, som læner sig op af de fine gamle murer. Indenfor er der hyggeligt indrettet med langborde, mindre højborde med udsigt til pladsen, dæmpede farver som får gæster til at slappe af og bare hygge sig. Lige indenfor døren er der tydelige skilte med hvor man kan "Take a Wait" når der hentes sliders, indhyllet i eksklusivitet og selvfølgelig, hvor man bestiller sine favoritter samt de nye smage man bare må prøve. Uanset hvad, så bliver der taget rigtig godt i mod alle som kommer ind. 

Er man lidt ekstra festlig og synes det er fedt med karaoke, så kan man "leje" sig ind i bankboksen i kælderen og give den max i mikrofonen. Alt er gennemført til mindste detalje i farver og indretning og måske lidt vildt for nogen - men det er cool, sjovt og retro-anlægget virker! Lejen er blot, at man spiser og drikker for minimum kr. 2000,- og der er plads til en lille gruppe sangglade tosser.

Andre spisesteder