Skrøbelev Gods Restaurant
Restaurant

Skrøbelev Gods Restaurant

Skrøbelev Hedevej 4 | 5900 Rudkøbing
Sabina
Spiseliv.dk

3 hurtige

1.

Restaurant med elegant gårdhave

2.

Selskaber og ophold

3.

Idyllisk beliggende på langeland

Profil

 Smuk og elegante Skrøbelev gods med dejlig restaurant til frokost og aften

Pris
Frokost

95 - 295

Hovedret

225 - 320

Skrøbelev Gods i Rudkøbing på Langeland tilbyder en ambitiøs restaurant, eksklusive ophold, frokost udflugter og selskaber i idylliske omgivelser med charmerende gangbro til kirken. 

Turen til Skrøbelev Gods er mindre end en times kørsel fra Odense og under to timer fra København, men i den grad turen værd. Alene landskabet ned forbi Svendborg over de gamle broer og ind til det smukke gamle Gods er mageløs. Godset er æstetisk renoveret med respekt for dets historie og alle rum er kommet i brug til glæde for gæster, uanset om man kommer for en lækker frokost i gårdhaven, ginsmagning med vennerne, private dining i pejsestuen, smagsfuld middag i den elegante restaurant, et romantisk ophold med spa på værelset og måske en storslået fest i Riddersalen.

Hos Skrøbelev Gods er der tid til at mærke livet og sætte tempoet efter behov. Om frokosten eller middagen gerne må tage lidt længere tid er helt op til gæsten, man ønsker måske at gå en lille tur i parken mellem serveringerne, måske kaffen hellere vil nydes i gårdhaven eller i sofaerne ved pejsen. Det kunne også være at vælge sin vin eller nyde et glas før middagen i godsets vinkælder. Det er blot at sige det til tjeneren, så kan det meste arrangeres.

Restauranten er endnu en oase i det storslået hus med lysekroner hængende fra det høje loft og komfortable stole ved bordene. Chesterfield sofaerne ved pejsen i den ene ende, skaber en masse hygge og elegance til restaurant salen og med en smilende tjenerstab, er der lagt op til en eventyrlig tidslomme. 

Menukortet er internationalt inspireret, hvor der er lagt vægt på det lyse køkken med kylling fra Hopballe, dansk svinemørbrad og dagens fisk med sæsonens veltilberedte garniture, men selvfølgelig også en saftig bøf med en blød rødvinsglace til.

Frokosten byder ind til frokostanretninger, smørrebrød, fiskefrikadeller, tapas for to personer, Godsets frokostsalat eller en dejlig omelet - Maden er hjemmelavet, råvarerne af god kvalitet og prisen meget rimelig. 

Riddersalen er imponerende med gamle tykke mure, toppet med træ og fritlæggende bjælker mange meter oppe. Lamper hænger i lange liner ned med lys mod træet, som får hele salen til at føles varm og hyggelig. Her er fantastiske rammer til at lade fantasien herske.

Et ophold hos Skrøbelev Gods lægger op til total afslapning og gæsterne er velkomne til at lægge sig under det store egetræ, som har givet skygge til haven siden 1700-tallet. 

Hver dag kl. 16:00 er der rundvisning på Godset, som er et stort tilløbsstykke for husets gæster.

Andre spisesteder